Beskrivelse
Charmerende Bungalow villa på 162 etagemeter med fantastisk beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/2 – klik på billede –
Charmerende Bungalow villa på 162 etagemeter med fantastisk beliggenhed.
Velkommen til denne skønne villa i Bungalow stil, beliggende på fantastisk adresse i Hjertet af Esbjerg, mindre end 5 minutter fra Torvet og alt hvad Esbjerg bymidte har at tilbyde i form af shopping, restauranter og kultur. Ejendommen præsenterer sig selv flot med sin klassisk og enkle stil og har en arkitekttegnet for- og baghave, tegnet af Helene Plet.
Ejendommen indeholder i stueplanen:
Lys og fin entré med plads til garderobe, adgang til et lyst toilet og trappe til kælderen. Det velholdte og klassiske køkken er åbent beliggende i forbindelse med spisestuen, hvor der er fin plads til at have gæster, det samme gælder for den lyse stue, hvorfra man har udsigt til den skønne gårdhave, tegnet af Helene Plet. Sidst men ikke mindst har man den hyggelige ekstra stue som benyttes af nuværende ejer til musik og bibliotek, men også kunne laves om til et soveværelse. Der er udgang til den mindre havestue og videre ud i den solvendte og private have.
Ejendommen indeholder i kælderen:
Vaskerum med god plads til opbevaring og vaskemaskine/tørretumbler. Stort disponibelt rum som er indrettet og af sælger benyttet som soveværelse. Lyst og klassisk badeværelse med brus. Endnu 2 disponible rum som er indrettet til værelser. Der er fra kælderen udgang til haven, højt til loftet og tørt, samt gulvvarme alle steder undtaget det største af værelserne, det som sælger benytter til deres soveværelse.
Til ejendommen hører den hyggelige, private og arkitekttegnede have med flere gode hyggekroge og en dejlige terrasse med pergola. Der er et skur til haveredskaber og cykler, samt en forhave i samme stil som baghaven og med fine parkeringsforhold, via en p-plads og garage med el-port.
Vil du bo i hjertet af byen og have en ejendom med masser af sjæl, så har du her ejendommen for dig. Ring på 76104800 og aftal en tid til besigtigelse….