Svenstrupvej 24, 5260 Odense S

5260 svenstrupvej 24 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Stor, velkomponeret villa i Sankt Klemens

I Odensebydelen Sankt Klemens finder man denne store villa, der ikke alene toner frem med en overordentligt attraktiv beliggenhed, hvor korte afstande til alt og en ugeneret placering, men som også byder på lækre materialer fra inderst til yderst, masser af plads og lyse, indbydende opholdsrum samt en flot, japansk inspireret have. Og da huset tilmed ligger højt, er udsigten fornem.

Gemt væk fra vejen

Fra vejen ser man den smukke gitterport med granitstolper. De klassiske, gamle lygtepæle matcher også udtrykket, der får selskab af kraftige buske og hække. Det ser nydeligt ud, men det er først, når man kommer ind på grunden, at man får det fulde indtryk af ejendommens størrelse. Dens høje kvalitet bemærkes også allerede udefra, hvor røde mursten, et rødt tegltag og zinkafdækningerne under tagrenderne slår tonen an.

Den fredelige og tilbagetrukne tilrettelæggelse af huset og grunden giver udslag i en have, hvor man kan færdes helt ugeneret. Ved indkørslen står en firdobbelt garage, og på den modsatte side af boligen er der en ganske omfangsrig havedam med tilhørende vandløb, hvis rislen bidrager til den hyggelige og beroligende stemning. Ved havedammen og stedvist rundt på den 2.434~kvadratmeter store grund er der træer og buske, hvoraf nogle er trimmet efter japansk forbillede.

Mange kvadratmeter

Villaens indretning falder i to afsnit, hvoraf entréen er forbindelsespunktet. I den ene del af huset ser man de store opholdsrum, hvor dagligstue, spisestue og køkken er arrangeret side om side. I den modsatte ende råder man over en afdeling med fem værelser.

Entréen indleder hjemmets 282 kvadratmeter fordelt på bolig og erhverv, og herpå følger en flot pejseforstue med klinkegulv. Under alle klinker i stueplan er der gulvvarme, mens det især er det fabelagtige lysindfald, der løber med opmærksomheden i den store dagligstue. Denne er som spisestuen og husets værelser forsynet med egeparket, og i køkkenet er skabselementerne udført med hvide fronter og sorte bordplader. Under lofterne er der synlige bjælker.

Længen mod nord bliver fuldendt af et bryggers, og i den anden del af huset finder man som nævnt de fem værelser, mens man også her har to badeværelser. De blev begge istandsat efter alle kunstens regler med Vola-armaturer i messing, som korresponderer med Arne Jacobsen-dørgrebene, der også er et gennemgående karaktertræk i hele boligen. I kælderen er der tre disponible rum.

En fordelagtig adresse

Det er allerede antydet, at man i nærmiljøet er helt ugeneret, men beliggenhedens kvalitet i det lidt større billede er tilsvarende værd at bemærke. Sankt Klemens er et eftertragtet område, og det er bestemt ikke uden grund. Man finder her alt, hvad man skal bruge, når det drejer sig om at få dagligdagen til at gå op i en højere enhed, hvad end det drejer sig om skole, grønne områder til gåture eller dagligvarebutikker.

Afstanden til Flakhaven er ikke mere end lidt over syv kilometer, og på den måde har man alle Odenses mange tilbud lige ved hånden. Det gælder for kunst, kultur og byliv, ligesom det er hensigtsmæssigt, at tilkørselsforholdene i forhold til motorvejen er gode.

Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Svenstrupvej 24 , 5260 Odense S8.500.000 kr.32.185 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.435 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 245 ㎡Grund: 2434 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1987Sidste tilstandrapport er fra: 2024-08-29 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x