Sverrigsgade 21, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

167 ETAGEMETER – HISTORISK RÆKKEHUS FULD AF SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER

Lyder det her bekendt?De sagde “gå nu hjem,” men vi spurgte, “hvor er det?” Midt om natten.Det var på Sverrigsgade i de gamle byggeforeningshuse, at filmen til Midt Om Natten med Kim Larsen blev indspillet. Sverrigsgade 21 kan nu blive jeres hjem – et smukt hus på en historisk gade, hvor tankerne hurtigt henledes til flere ikoniske steder i København. Sverrigsgade var tidligere kendt som “Amagers Nyhavn.” Det er der ikke så meget at sige til, for rækkehusenes facader kommer i en palette af sprudlende farver. Husene blev bygget i midt-1800-tallet, og det var arkitekt Henrik Steffens Sibbern, der tegnede alle stregerne – samme mand, som stod bag flere byggeforeningshuse på Frederiksberg og ved Nyboder. Udtrykket matcher så fint arbejderboligerne, der senere hen skød op i bl.a. Brumleby og Kartoffelrækkerne.Sverrigsgade 21 tager sig smuk ud med sprossede vinduer, gesims under det røde tegltag og fine kviste. Huset har været i gode hænder. Siden 2013 og frem er det blevet totalrenoveret, og det er gjort med respekt for den originale sjæl og stil; se bare den smukke svungne trappe, der binder etagerne sammen. Tilsammen er der 145 boligkvadratmeter + 22 kvadratmeter i baghus, som I skal indrette jer i.Hjemmet tilbyder jer først en entré og et gæstetoilet, dernæst et lyst og charmerende leverum, hvor køkken, alrum og stue flettes sammen, to værelser, et karbadeværelse, en stor stue allerøverst med fritlagte hanebånd og loft til kip samt et lille baghus til sidst. Her finder I endnu et badeværelse, et vaskerum og et rigtigt pænt disponibelt rum. Der er gulvvarme i hele stueetagen og på alle badeværelser, og I kommer til at bevæge jer rundt på egetræsgulve – der er gennemgående kvalitet over jeres nye hjem.Værelserne kommer med integrerede skabe, og der er i det hele taget gjort noget ud af de gode, skræddersyede løsninger. Tag for eksempel den snedkererede bænk ved spisepladsen i alrummet, og bemærk i forlængelse heraf det lækre køkken fra 2023 af &SHUFL med flotte fingertappede skuffer og fine fronter. I skal kun glæde jer!Mens facaderne fortil byder på pastelfarver, gemmer der sig en grøn have bagtil. Den vender mod syd, så I får glæde af sol og sommer hele dagen lang. Først er der gårdhaven, som lokker ud på solvarme fliser, og så er der det bløde græs – kan I forestille jer at indrette miljøer med bløde hynder, plante duftende krydderurter og invitere familie og gæster på middag i det fri? Udsigten over haven kan I desuden nyde fra overetagens stue, som I skuer ud fra kvistaltanen. Herfra vil I også bemærke det fine sedumtag fra 2023 på det 22 kvadratmeter store baghus.For enden af Sverrigsgade hersker en særlig og rolig stemning. Alligevel er der ikke engang 200 meter ud til liv og summen, og I kan hurtigt lade jer opsluge af Amagerbrogades mange tilbud, og lige i forlængelse har I Amager Centret og metroen. Hvad, I ikke kan gå til på få minutter, kan I lige så let cykle til, både by, strand og fælled – skal I ud på en oplevelse?Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sverrigsgade 21 , 2300 København S11.495.000 kr.78.304 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.407 kr/mdrRækkehusEnergimærke: CStørrelse: 145 ㎡Grund: 186 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1867Sidste tilstandrapport er fra: 2024-10-02 check den her