Svinget 5 2-tv, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Herskabelig 5V’er på Amagerbro – Ny kommende altan

Med 131 herskabelige kvadratmeter er denne lejlighed ikke bare én af de store og klassiske københavnerboliger på Amagerbro. Lejligheden skiller sig også ud fra mængden takket være vellykkede koordinater, der giver usædvanlig meget af det lys, som er så afgørende for vores velbefindende. På Svinget ligger lejligheden med god afstand til bygningerne overfor. Vejen har dobbelt bredde og deles grønt op af et parkbælte. Lejlighedens lange facade mod vejen er udstyret med seks vinduesfag, herunder en lyskarnap, som alle er vestligt orienteret. Resultatet er, at lyset flyder gavmildt indenfor, ikke mindst i hjemmets opholdsrum. Især eftermiddag og aften, hvor de sammenhængende stuer lyses op, som var de scenen på et herskabsteater.Foruden køkken og badeværelse er de 131 kvadratmeter fordelt på tre værelser og to stuer. Rumdelingen er dog fleksibel. Uden at flytte vægge eller andre indgreb kan der skiftes til en opstilling med to værelser og tre stuer i sammenhæng. Muligt er det også at udvide køkkenet med en spiseplads eller skabe et decideret alrum, hvis det ønskes. Andre tilsvarende lejligheder i opgangen har gjort det, så der er tale om en testet og godkendt manøvre.Det klassiske bagkatalog med stuk, rosetter, fløjdøre, rustikke trægulve, snedkerhåndværk og god loftshøjde er på plads og står skarpt. Det herskabelige udtryk er kombineret med moderne køkken og badeværelse.I forbindelse med nyetablerede tagboliger er ejendommen udstyret med nyt tag. Faldstammer og opgange er ligeledes på listen over opdateringer i ejendommen, der med en dåbsattest fra 1914 er leveringsdygtig i historiske vingesus og en velbegrundet stolthed. Til lejligheden hører et privat kælderrum samt et lukket gårdmiljø til fri afbenyttelse.Adressen på Svinget 5 forener på fineste vis det lokale og det grønne med metropolen. Svingets parkbælte suppleres af en åben byhave over for lejligheden, og efter en omlægning springer Amager Boulevard også snart ud som grøn. Nabolagets caféliv anføres af John & Woo og flere trendy steder i de stille gader omkring Svinget med hvide stakitter og stokroseidyl. Amagerbro byder ind med mangfoldig urbanitet og metro. Voldene, stadsgraven og Christianhavns kanaler er lige om hjørnet, ligesom havneløbet, Islands Brygge og Indre By dukker op efter et kvarters tid til fods.Bonusinfo: med beboerlicens kan bilen for en billig penge parkeres i et underjordisk p-anlæg omkring Under Elmene. P-anlægget ligger cirka 150 meter fra den herskabelige, rummelige og meget lyse lejlighed på Svinget 5….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Svinget 5 2-tv, 2300 København S5.995.000 kr.45.763 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.422 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 131 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1914