Beskrivelse
Etplansvilla fra 2018 i et attraktivt område i Lading
Kom med til Lading, hvor I får alt, en børnefamilie kunne ønske sig. Denne villa fra 2018 er opført i moderne kvalitetsmaterialer og breder sig over 155 m2 fordelt på tre værelser, et køkken-alrum samt et opholdsrum og en have. Her får I aircondition, gulvvarme i alle rum og genvindingsanlæg. Træd indenfor. Familien samles i køkken-alrummet, hvorfra der er udsigt til Lading Sø. Indretningen er funktionel og stilren med lækre detaljer som akustikloft til kip og klinkegulv. Her får I et smukt HTH-køkken med lyse fronter og mørk bordplade samt en kobberfarvet vandhane, der bryder looket. Der kan indrettes med spiseområde, og åbner man de store dobbeltdøre ud til terrassen, er det næsten som om, at det hele flyder sammen i ét stort rum. Fra køkken-alrummet er der gennem franske døre adgang til opholdsstuen, som er lys og rummelig med store vinduespartier og døre til haven. Ved opholdsstuen ligger et master bedroom med eget brusebadeværelse og walk-in-closet, som danner rammerne om den oplagte forældreafdeling. I villaens modsatte ende finder I et HTH-badeværelse mere og et bryggers med udgang til den store, integrerede garage med gulvvarme og Troldtekt-loft. I denne del af hjemmet er desuden to værelser, der udgør en perfekt børneafdeling. Grunden er 735 m2, og I får en skøn, sydvendt have med trampolin samt en stor, delvist overdækket fliseterrasse, der breder sig langs huset mod syd. Her kan I nyde aftenerne med grillmad, mens børnene boltrer sig på græsset. Med nøglerne til Sydmarken 30 flytter I ind i et familievenligt område med godt naboskab. Her er der daginstitution på samme vej samt sti til et stort fællesområde med grill, volleyballbane, skaterbane og fodbold. I er også nær bus, og inden for fem kilometer finder I både indkøb, skoler, idrætshal og naturområder….