Beskrivelse
Charmerende og indbydende ejendom med udsigt over det grønne landskab.
Lad øjet hvile i horisonten og skuldrene sænke sig. Dette er boligen til jer, der drømmer om et liv, hvor fred, lyse omgivelser og en smuk udsigt over det frodige, grønne landskab skaber ro og overskud i hverdagen.
Sæt kursen mod Sydvejen 3, for her udbyder vi nemlig nu en ejendom, der udgør det ideelle match for en bred målgruppe – det gælder den mindre børnefamilie såvel som enlige og par i alle aldre. Med et boligareal på 91 veludnyttede kvadratmeter er I nemlig sikret en nem og overskuelig hverdag, hvor det naturlige lysindfald og den smukke udsigt over omgivelserne bidrager med en helt særlig herlighedsværdi.
Hoveddøren byder indenfor til et fint og overtagelsesklart hjem. Planløsningen strækker sig over entré, bryggers, tre regulære værelser, et topmoderne badeværelse samt et opholdsrum med køkken, spisestue og dagligstue i åben forbindelse med hinanden. Hjemmet er med andre ord fint og funktionelt, og det skal uden tvivl opleves med egne øjne.
Ejendommen er oprindeligt fra 1870, og den ligger på en 496 kvadratmeter grund, der kræver minimal pasning og pleje. Den er anlagt med udhus, en stor garagebygning med gode anvendelsesmuligheder, nem beplantning samt et hyggeligt terrassemiljø, som er vindafskærmet og vender mod syd og vest, hvorfor I får glæde af eftermiddags- og aftensolen på daglig basis. Forestil jer lige, hvordan de lune sommeraftener kan tilbringes på terrassen med grillmad og en kold fyraftensdrink, mens de yngste familiemedlemmer trygt kan løbe og lege. Det lyder da ret hyggeligt, gør det ikke?
Prikken over i’et må siges at være beliggenheden, for her kommer I til at bo roligt og naturskønt, men der er samtidig mindre end 1000 meter til Over Jerstal, som bl.a. huser egen skole, daginstitutioner og sportshal. Der er samtidig kun 7 minutter ind til Vojens, 15 minutter til Haderslev og 18 minutter til Aabenraa, hvilket er ideelt for pendleren….