Beskrivelse
Velholdt og veldisponeret bjælkehytte beliggende naturskønt nær Ringkøbing Fjord
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/6 – klik på billede –
Nu har du mulighed for at erhverve dig dette flotte og rummelige bjælkehus fra 2004 ved Stauning Vesterstrand. Sommerhuset er beliggende på en 1.165 m2 stor grund, hvor der er minimal vedligeholdelse, da grunden blot består af græsplæne, buske og træer – med rig mulighed for både leg og bevægelse.
Sommerhuset ligger ca. 300 m. fra Ringkøbing Fjord, hvor der er den flotteste udsigt samtidig med en rolig atmosfære. Det er et naturskønt område, med et utal af små stisystemer. Der er få minutters gang til fælles legeplads. Du er ca. 7 km. fra Stauning
Havn, som summer af hygge og fritidsfiskere, samt Stauning by med indkøbsmuligheder.
Dette skønne bjælkehus består af to soveværelser med skabsplads og dobbeltsenge. En hems ligeledes med dobbeltseng. Badeværelse med flisegulv, bruseniche og gulvvarme.
Et stort køkkenalrum og stue i et, hvor hele familien kan spille spil og hjælpe hinanden med madlavningen, mens varmen fra pejsen breder sig.
Fra entréen og rundt langs stuen er der en dejlig træterrasse, hvor delen i syd er delvis overdækket, her er plads til hygge og afslapning.
Sommerhuset er udstyret med varmepumpe og fibernet. Huset er løbende vedligeholdt, så det i dag fremstår på fineste vis. Sælger har senest malet huset i 2023.
Dette skønne bjælkehus skal uden tvivl opleves fysisk, for at du kan mærke al den positive energi som huset og området rummer. Book en fremvisning allerede i dag.
Huset er tilmeldt udlejning gennem Sol og Strand. Årlig indtægt til ejer i 2022 var kr. 60.000…