Beskrivelse
Stor, familievenlig villa med 121 kvm værksted og gode udbygninger
Velindrettet bolig beliggende nær den lokale DagliBrugs, Alminde-Viuf Fællesskole, legeplads og børnepasning. Ydermere er der ikke langt til skov og til Alminde Å, og så er ejendommen omkranset af marker og enge. Villaen, der er i to plan, er løbende vedligeholdt. Førstesal blev etableret i 2002, hvor der også blev lagt nyt tag.I husets rummelige køkkenalrum blev der isat elementer i lamineret eg i 2021, mens stuen byder flotte trægulve og udgang til den vestvendte terrasse.Stueplan rummer dertil et godt værelse, bad med brus samt entré.Førstesalen er med fire værelser hvoraf det ene i dag bruges som ekstra stue – herfra er der en skøn udsigt over haven og det vilde dyreliv, der besøger naboens mark.I får også bad med brus samt møblerbar repos. Hele øvre plan er forberedt til vandbåren gulvvarme.I haven på ca. 6.000 kvm. får I flere solrige terrasser, hyggekroge, blomster og æbletræer. Desuden er der mange kvm. plæne, så der er plads til at familiens yngste kan lege. I får tilmed en lille sø beliggende midt i et stort grønt areal, der også rummer bærbuske, 12-15 æbletræer og nøddehegn, ligesom der tidligere har været køkkenhave her.Af tilbygninger får I bla. et 31 kvm. udhus med to gode rum.Desuden byder ejendommen på et 121 kvm. fuldmuret, isoleret værksted m. el-port. Dette har tidligere fungeret som autoværksted og rummer kontor samt repos med plads til opbevaring. Der er lift i gulvet….