Beskrivelse
FLOT ISTANDSAT ETPLANSVILLA I FREDELIG OG HYGGELIG LANDSBYIDYL
I udkanten af Hastrup, og således i smørhullet mellem her og Herfølge, udbyder vi nu denne flot istandsatte etplansvilla, der udgør et lyst og indbydende hjem til parret såvel som den lille familie, der drømmer om et luftigt, indbydende hus at finde sig hjemme i. Hertil med en stor garage og en utroligt hyggelig have.INDRETNINGDer er 148 kvadratmeter med gulvvarme at gøre til jeres (ekskl. soveværelset), og det starter indbydende med en entré, der er åbnet helt op med loft til kip, højt vinduesparti og masser af luft. Herfra får I således adgang til hele boligen. På venstre hånd finder I bryggers og toilet, med udgang til garagen som er indrettet til bar, ligeud har I værelset, og på højre hånd finder I både et dejligt stort badeværelse og videre det store køkken-alrum, hvor en kæmpestor karnap afslutter villaen virkelig flot. Mangler I et værelse eller to? Det er til at sætte op, og ellers er boligen lige til at tage over med køkkenets moderne udtryk i hvide flader, spotlys, akustiklofter, badeværelset store bruseniche, hertil med spa – og i det hele taget det eminente lysindfald, som præger hele Syvstien 2.EJENDOMDet er en 60er-villa, der tydeligvis er blevet moderniseret til selv høje standarder. Udtrykket er også hvidt udenpå, og ud over huset byder den 722 kvadratmeter store grund på en fin indkørsel, hvor bilen kan holde tørt under carporten. Ellers venter der jer simpelthen en stemningsfuld og ugeneret have med både græsplæne, terrasse og gode miljøer, hvor vandbassinet lige sætter prikken over iet, hvad angår hygge ude i det fri. Ved ejendommen er der en vandboring som må anvendes til at fylde havebassinet med op til 50 m³ vand årligt uden beregning.OMRÅDEHer får I den perfekte blanding af landlig idyl og alligevel kun få kilometer fra Køge C. Jeres lokalområde kan på bedste vis beskrives som landsbyidyl med få meter til marker til begge sider. Ellers vil det særligt glæde familien, at I lige ovre på den anden side af vejen finder et skønt grønt rekreativt miljø med legeplads og bord-bænke-sæt omgivet af høje træer og brede buske – alt sammen i fin cykelafstand til skoler, institutioner og hertil med under fem kilometer til Køge Torv….