Beskrivelse
Pæn lejlighed med solrig altan og central beliggenhed i Taastrup
Denne superfine, lyse lejlighed egner sig perfekt til den unge målgruppe eller singlen, der leder efter et sted at slå sig ned. Her kommer du til at bo i dejlige rammer, tæt på alt det nødvendige og blot en halv times cykeltur fra det skønne vand ved Ishøj Strand!Velkommen indenfor på Taastrup Vænge 51, 2, 2, der udfolder sig som en pæn og indflytningsklar lejlighed, som blot venter på, at du vil gøre den til dit nye hjem. De store vinduespartier inviterer et dejligt, naturligt lysindfald ind i boligens kombinerede stue og spisestue, hvilket er med til at fremhæve den gode plads, som du her får til rådighed til at indrette alt efter behov. Den rummelige fornemmelse og luftige atmosfære understreges yderligere ved de gennemgående lyse vægge og lofter, der breder sig ud i alle lejlighedens kroge og binder boligen sammen i en skøn helhed. De indre rammer gemmer herudover på et rigtig fint køkken med opvaskemaskine, der med et hvidt interiør fremstår pænt og enkelt samt et rummeligt badeværelse med vaskesøjle. Lejligheden er opvarmet med fjernvarme og er en del af en ejendom fra 1973. Fra spisestuen kan du tilgå en god vestvendt og solrig altan, hvor du i de lune aftentimer kan nyde vennernes selskab og en kølig drink og læne dig tilbage i rolige rammer. Med til ejendommen hører desuden flotte, grønne fællesarealer, der giver endnu mere mulighed for at nyde de skønne soltimer.Du befinder dig her med en central beliggenhed i Taastrup i tæt afstand til alle hverdagens fornødenheder, hvor det blot kræver en gåtur at nå frem de nærmeste indkøbsmuligheder og City2. Det er heller ingen sag at bevæge sig rundt, da du kommer til at bo få minutters cykeltur fra både Taastrup og Høje Taastrup Station, hvorfra du blandt andet med en 20 minutters togtur kan befinde dig ved Københavns Hovedbanegård. Så kom til en fremvisning og oplev alt, hvad denne dejlige lejlighed har at byde på!…