Beskrivelse
På Tågerupvej 22 i udkanten af landsbyen Store Spjellerup lidt syd for Karise finder I denne spændende, nedlagte landejendom. Her får I et stort stuehus og flere udbygninger, der kan bruges til et væld af formål. Stuehuset trænger til en opdatering, og som boligen står nu, indeholder stueetagen fire værelser, et badeværelse, et køkken og to stuer en suite. Førstesalen byder ind med et uudnyttet loftrum og et værelse.Udefra præsenterer stuehuset sig flot med den røde murstensfacade med god klimaskærm med nyere tag og vinduer. Gårdspladsen er stor, så der er plads til flere biler eller større køretøjer. Den gamle, smukke have rummer flere store træer og en dejlig græsplæne, mens drivhuset med en kærlig hånd kan blive helt perfekt til grøntsagsdyrkningen. Udbygningerne rummer masser af muligheder, så både mindre dyrehold, opmagasinering eller noget helt tredje kan lade sig gøre.I kan skabe jer nogle virkelig skønne rammer, når I skal renovere kvadratmeterne indenfor. Det er oplagt at beholde nogle af de landlige detaljer, såsom gulvene, fyldningsdørene og de charmerende overskabe i køkkenet, men I kan også vælge at starte helt forfra og ændre grundplanen, så I eksempelvis får et åbent opholdsmiljø med køkken og stue i ét. Det uudnyttede loftrum på førstesalen kan blive det mest fantastiske opholdsmiljø, hvor I kan lade loftet være ført til kip.Beliggenheden er virkelig naturskøn og rolig. Markernes vidder er jeres nærmeste naboer, og i Karise, der blot er knap seks kilometer væk, finder I alt til hverdagen. Det gælder eksempelvis skole, dagtilbud, indkøbsmuligheder og Karise Station.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for flere informationer….