Beskrivelse
PÆN OG VELHOLDT EJENDOM MED CA. 1,7 HA JORD CENTRALT BELIGGENDE I STIGE
Centralt i Stige og kun et stenkast fra Odense Kanal finder du denne mulighedsrige ejendom med udsigt til skov og marker, og alt hvad du behøver af hverdagens fornødenheder indenfor nærmeste rækkevidde. Ejendommen, hvor der tidligere blev drevet gartneri, ligger i gåafstand til skoler, institutioner, indkøb mv. og opfylder i den grad drømmen om bolig med “højt til loftet” samt nærhed til alt hvad en stor by som Stige byder på. Boligen ligger på en stor grund med en flot anlagt have, der giver masser af plads til leg og hygge for børn og barnlige sjæle, urtehave eller den haveinteresseredes hobby. Af de godt 1,7 ha jord der tilhører ejendommen, er de ca. 1,5 ha forpagtet ud. Husets boligkvadratmeter fordeler sig på stueetage og førstesal. Derudover finder du en god og tør kælder på 80m2. Boligen fremstår original men meget velholdt, og med masser af sjæl, ekstra højde til lofter i stueetagen, godt lysindfald og rig mulighed for selv at sætte dine fingeraftryk på indretningen af dit fremtidige hjem. Fra indkørslen har du indgang enten via entréen eller baggangen, hvor du også finder et mindre viktualierum. Videre fra baggangen finder du et godt køkken med spiseplads og indgang til den ene af de to store stuer, der kun adskilles fra hinanden af en fransk dobbeltdør. I den store vinkelstue har du endvidere udgang til en lys og rummelig udestue, hvor foråret kan nydes og sommeren forlænges langt ind i efteråret. Fra køkkenet er der derudover udgang til en lille mellemgang med trappe til kælderen samt udgang til den store entré, hvor du finder trappen til førstesalen, samt indgang til et gæstetoilet. I kælderen finder du et viktualierum, et stort baderum, samt mange disponible rum med gode anvendelsesmuligheder. Førstesalen byder på repos, et værelse, et badeværelse og et dejligt stort soveværelse med indbyggede skabe og udgang til altan, der ikke bare giver udsigt til mark og skov, men også til det rige dyreliv, der kendetegner området. Boligen opvarmes med fjernvarme og til ejendommen hører desuden en stor carport med skur. Stige byder på et lokalområde med et aktivt foreningsliv og et godt nærmiljø, og udover alt det, du har brug for af indkøb, skoler, fritids- og pasningstilbud i hverdagen, får du også skøn omkringliggende natur, der ligger tæt på strandengene og Odense Fjord. Langs kanalen, der forbinder Stige med Odense Fjord og Odense Havn, kan fritiden nydes med en dejlig gå- eller løbetur, ligesom den fine cykelsti langs kanalen indbyder til en frisk cykeltur, der fører dig helt ind til Odense centrum. Drømmer du om bolig med muligheder og egen jord? Så er ejendommen på Tanggårdsvej et rigtigt godt bud som vi glæder os til at vise dig.Du kan læse mere om Stige på https://www.odense.dk/borger/bolig/bydele/stige…