Beskrivelse
Velholdt familievilla med en god planløsning og en herlig have
Skal jeres næste boligkapitel udspille sig i de komfortable rammer af et veletableret villakvarter med børnevenlige rammer og alle fornødenheder tæt på? Så kan denne indbydende villa, som oprindeligt er opført i 1960, og er beliggende på en 800 kvm grund med en særligt skøn have, være et godt bud. Her er nemlig det oplagte valg for børnefamilien, som drømmer om yderst velholdte rammer og en fint beplantet have, hvor I uforstyrret kan nyde familietid og fritidsliv.I bydes velkommen af en præsentabel villa med solgul facade og mørke tagsten, mens bilen parkeres i en overdækket carport med tilhørende skur, og den flisebelagte indkørsel har plads til gæsteparkering. Haven indbyder til leg og livlig udfoldelse, ligesom buske og træer fint indrammer den grønne plæne. Her er opført et drivhus til dyrkning, mens to terrasser strækker sig fra øst til vest og sikrer lyse dage med udsigt til både morgensol og solnedgange.Inden døre folder boligen sig ud på 102 velindrettede kvm foruden en tør, anvendelig kælder på 51 kvm, indrettet med et funktionelt bryggers, et stort værksted og disponibelt rum, som f.eks. kan anvendes som viktualierum. I stueplan bydes I indenfor i en rummelig entré med plads til opbevaringsløsninger og entrémøbler. Dertil kommer tre gode, lyse værelser og et stilfuldt flisebadeværelse med bl.a. bruseniche, håndklædetørrer, loftspots og udluftningsvindue.Villaens velindrettede køkken fremtræder med lyse fronter, integrerede hårde hvidevarer og ovenlys, og herfra finder I tilgang til et stort stueareal med lysindfald samt spisestue og opholdsrum i åben forbindelse. Her venter jer gode indretningsmuligheder foruden tilgang til boligens fine havestue, som leder videre til ejendommens sydvendte terrasse.I bosætter jer i et fredeligt villakvarter kun 500 meter fra Ballerups bykerne, hvor indkøbene nemt kan klares, ligesom caféer og butiksliv venter. Flere gode skoler og dagtilbud er inden for gåafstand, mens I får 900 meter til Ballerup Centret, og Hareskoven tillige er inden for cykelafstand. Indre København nås med 22 minutters bilkørsel.Derudover 4´er buslinjer lige om hjørnet.Vel mødt og velkommen til….