Tårnbakken 24, 4793 Bogø By

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skønt “retro” sommerhus på Bogø

Velkommen til Tårnbakken 24 på skønne Bogø.

Huset fra 1973 emmer af charme og hygge. Den store sydvendte overdækkede terrasse og hyggelige have indbyder til mange gode stunder i rare omgivelser.

Fra indkørslen træder man ind i en lille forstue, som fører videre til husets fordelingsgang. Derfra er der adgang til et lille værelse, et stort soveværelse med indbyggede skabe og et dejligt lysindfald. Lille badeværelse med bruseniche og vaskemaskine. For enden ad gangen befinder husets leve rum sig, som indbefatter et pænt lyst køkken, med dertilhørende spiseplads. Modsat af køkkenet ligger husets stue, som med sine store vinduespartier er særdeles indbydende og et rart rum at være i.
Huset er pænt vedligeholdt i original stil, og de synlige bjælker og brændeovn i stuen skaber en fantastisk atmosfære. Fra stuen er der ligeledes udgang til en meget stor overdækket terrasse, hvor man lever sit liv hele sommeren, her er rigtig god plads til den store familiefest.
Dertil kommer hele to skure, som med fordel kan bruges som et lille værksted, opbevaring af haveredskaber, havemøbler cykler mv.

Sommerhuset ligger kun få minutters kørsel fra motorvejen samt indenfor gåafstand til indkøbsmuligheder.

I sommerhusområdet på Bogø er der mange gode stisystemer, som byder op til nogle dejlige gå eller løbetur fx ned til Østerskoven. Der er mulighed for at bade ved Skåninge bro, hvor der er sat badebro, borde og bænke op.
På havnen kan man sejle med færgen Ida til Stubbekøbing og/eller købe en bid mad på det lokale pizzeria. Desuden er der mulighed for at have egen båd liggende.

I selve byen er her en Dagligbrugs og Bogø kostskole.
Byen er rig på et godt foreningsliv og sammenhold.
Nøgleord: Tæt på motorvejen, charme og sjæl, retro sommerhus, skøn stor have….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tårnbakken 24 , 4793 Bogø By795.000 kr.9.555 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.461 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: GStørrelse: 79 ㎡Grund: 820 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1973Sidste tilstandrapport er fra: 2024-05-27 check den her