Beskrivelse
Stort familiehus på meget stor grund i Eskilstrup By
Er du familien som kræver meget plads – inde som ude – så kig med her !!Tårngade 13 byder på i alt 267 m2 beboelse til den pladskrævende familie – 170 m2 beboelse i stueetagen og 97 m2 på 1.sal, som er under ombygning og som skal færdiggøres af køber. Derudover ligger grunden i Eskilstrup By, men på hele 6.016 m2, hvor der er god plads til hygge omkring swimmingpoolen eller god plads til hobbyer / gamle biler eller lign. i den 120 m2 store garage med 3 porte.Hyggelige Eskilstrup tilbyder foruden at være nær motorvejstilkørslen og ny tog-station – skole, daginstitution, købmand m.m. Der er smuk natur i området, som indbyder til cykelture og andre aktiviteter. Ejendommen indeholder bl.a. stort indgangsparti kombineret med bryggers og køkken, hvor der er opvarmet flisegulv. Stor spisestue med opvarmet plankegulv og dør ud til haven. 2 værelser – begge med gulvvarme og det ene er indrettet som kontor / gennemgangsværelse og det andet med udgang til haven. Stor opholdsstue med flotte lofter, havedør og pejs. Lille mellemgang med 2 rigtige store værelser. Gl. hovedindgang med flisegulv og trappe til 1.salen. Malet flisebadeværelse med badekar og lyst sanitet.1.salen er under ombygning og kan nemt indrettes til 3 værelser, ekstra badeværelse m.m.Til ejendommen er der tilhørende stort garageanlæg på 120 m2 og med god indkørsel.Masser af plads både ude og inde, men der skal påregnes noget istandsættelse på ejendommen….