Tårup Byvej 22, 5871 Frørup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Denne villa ligger naturskønt nær strand og skov i den hyggelige lille landsby Tårup mellem Nyborg og Svendborg. Den er flot opdateret, har en dejligt ugeneret have og en idyllisk udsigt til byens kirke. Til ejendommen hører en lang række bonuskvadratmeter i form af 40 m2 kælder, 45 m2 tilbygning og et 100 m2 stort isoleret værksted med lift og elport. Huset er opført i 1925 og fremtræder nydeligt udefra med vandskurede murstensfacader og hvide sprossevinduer, der ligeledes er af nyere dato. Soklen ud mod vejen er dekoreret med natursten, mens en fin kvist bryder sadeltagets stringente form. I de senere år har huset fået en del nye gulve samt nyt naturgasfyr og 400 mm isolering på loftet.Indenfor er der det helt store plus tilbygningen, der er velintegreret og fungerer som et ekstra opholdsrum i hverdagen. Rummet er udstyret med gulvvarme og akustikloft, hvilket også gælder for køkkenet og spisestuen. Køkkenet er et ældre landkøkken med charmerende fyldningslåger og god plads til at indrette en spiseplads. Stueplan byder derudover på en bred entré og et gæstetoilet. Førstesalen byder på tre gode soveværelser og en repos, der nemt kan rumme en kommode eller et skrivebord. Fra to af værelserne er der en skøn udsigt ud over byen og til den smukke Tårup Kirke, der ligger skråt overfor. Kælderen er indrettet med fyrrum, vaskerum, badeværelse og et disponibelt rum.Fra stuen er der direkte adgang til haven, som er en dejlig ugeneret én af slagsen med læfyldt, vestvendt terrasse, græsplæne, drivhus og et æbletræ.I kommer til at bo højt i terrænet på en fredelig vej lige over for den gamle Brugsforening, som står til nedrivning. Der forlyder rygter om, at grunden derefter vil blive brugt til græssende heste, hvilket vil skrue yderligere et par grader op for idyllen og muligvis endda give havkig. Uanset om dette bliver til virkelighed, er der dog masser af skønne oplevelser og idyl i nærområdet. Villaen ligger nemlig både tæt på Tårup Strand, Tåruplundeskoven og Kongshøj Mølleå. Skolebussen går næsten lige udenfor døren, nærmeste indkøbsmulighed er i Ørbæk, og ellers har du hhv. 20 og 30 km til Nyborg og Svendborg. Enhver der er vild med biler, motorcykler eller har andre pladskrævende hobbyer, vil falde for værkstedet. Naturelskere vil nyde stranden og skoven. Og børnefamilien vil nyde godt af den familievenlige bolig. Hører du ind under én af disse kategorier? Så kontakt Estate i Nyborg….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tårup Byvej 22, 5871 Frørup1.395.000 kr.7.837 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.196 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 125 ㎡Grund: 1493 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1925