Beskrivelse
Her bydes I velkommen af denne flotte ejendom, som længe har prydet landskabet med stråtag og masser af sjæl og charme. Boligen råder over et boligareal på 157 m2, hvor ejendommen løbende er sat i stand, mens originale detaljer er bevarede.Indenfor møder I en lys, indbydende og tidssvarende bolig, der samtidig prydes af fritliggende bjælker i loftet. Stueetagen består af flere rummelige stuemiljøer samt et køkken-alrum der holder den røde tråd og passer ind i stilen.I køkken-alrummet er der god mulighed for at lave spiseplads ved køkkenet så man kan nyde samværet i mens man laver mad. I den anden stue pryder den store bogreol væggen hvor der er rig mulighed for at hygge med en bog, eller der er mulighed for at etablere et værelse mere, eller lave TV-stue.Herudover er der to dejlige store badeværelser, hvor det ene ligger i forlængelse af det lyse soveværelse med walk-in. Det andet ligger ved siden af entréen tæt på køkken-alrummet og den store stue. Fortsætter I ovenpå, vil I blive mødt af et rummeligt værelse der i dag bliver brugt som opholdsrum samt et stort kontor. Der er mulighed for, at etablere et ekstra værelse og samtidig beholde kontorpladsen hvis det ønskes. Udendørs er der en flisebelagt indkørsel med plads til flere biler. Herudover er der et rigtig godt værksted.I får samtidig en have med en fin vestvendt flisebelagt terrasse med god plads til at boltre sig på og nyde de sene sommeraftener med grill og hygge. Lige over for ejendommen er Fjordbakkeskolen Taulov, så har man børn der går i skole får man næsten ikke en bedre placering. Samtidig er der også kort vej til indkøb, og motorvejsnettet hvor man hurtigt kan komme til både Kolding, Vejle og Fredericia….