Beskrivelse
I det yderst populære sommerhusområde Rendbjerg finder I dette charmerende og velholdte sommerhus på egen grund. Sommerhuset er godt beliggende i Rendbjerg med luft til naboerne, og en hyggelig have. Hernæst er du som sommerhus ejer i Rendbjerg altid tæt på de naturskønne omgivelser området er beriget af. Området emmer af hygge hvorfor den afslappende atmosfære og ro kan nydes i fulde drag. Fra huset er der endvidere blot en kort gå tur til badestrand, Gendarmstien, skov og legeplads til børnene. Selvom sommerhuset blot rummer 55 kvadratmeter er pladsen veludnyttet, med plads til både familien eller vennerne. Sommerhuset er løbende vedligeholdt, og fremstår i dag i rigtig pæn stand. Alle husets vinduer + døre er skiftet til pæne Rationel træ/alu i 2012. Hernæst er der også nyere, lækkert og funktionelt køkken. Udendøre fremstår sommerhuset ligeledes velholdt, hvor her bl.a. er opført nyere udhus med tilhørende brændeskur. Sommerhuset indeholder soveværelse, værelse, værelse/kontor, badeværelse med bruser samt hyggeligt opholdsrum med loft til kip, hvor her både der er pænt køkken fra 2012, spiseplads og sofa arrangement i et og samme rum. I stuen er her også installeret pejseindsats (Denne skal skiftes af køber ved ejerskifte). Herfra er der udgang til overdækket terrasse. Sommerhuset opvarmes med moderne luft til luft varmepumpe der varme og køle. Under den overdækkede terrasse er der indrettet udhus med vaskemaskine og fryser. Der er installeret fibernet i sommerhuset. Sommerhuset er en del af områdets grundejerforening, hvor disse ejer fællesarealer der bla. er grønne områder samt jollehavn, hvor der kan lejes bådplads. Fra sommerhuset er der kort afstand til Gråsten med mange indkøbsmuligheder, apotek, læge og meget mere. Samtidig er her kort afstand til de større handelsbyer Sønderborg og Flensborg. I har altså her chancen for at få fingrene i et yderst velplaceret og velholdt sommerhus! Hertil skal der nævnes, at sommerhuset i nuværende ejers tid ikke har været brugt til udlejning….