Beskrivelse
Sommerhus midt i naturens fred og ro i Teglgårdsparken
Med Gudenåen som den nærmeste nabo ligger dette hyggelige sommerhus i det naturskønne sommerhusområde Teglgårdsparken, hvor der er rig mulighed for naturskønne traveture på de velanlagte stier, der fører rundt i den smukke omkringliggende natur. Her kan man se frem til at kunne slappe af fra hverdagens mange pligter og nyde den skønne fred og ro her. Området er naturligvis kendt for den gode beliggenhed ved Gudenåen, så her er gode muligheder for både afkølende badeture samt hyggelige kano- og kajakture. Er man mere til lidt afslappende fiskeri er det også muligt, da der er fiskeret på den del af åen, der løber ved sommerhusområdet.Som ejer af dette skønne sommerhus bliver man også medlem af en velfungerende grundejerforening med gode fællesområder med bl.a. en opvarmet udendørs pool, en stor legeplads med forhindringsbane, motionsredskaber og petanquebane. I sommersæsonen er købmanden åben og her kan man også købe færdiglavet mad. Skal man holde et arrangement er det ligeledes muligt at leje Teglhuset. Sommerhuset er opført i 1975 med 55 velindrettede og overskuelige kvm, hvortil kommer en carport på 24 kvm alt sammen beliggende på en grund, der udgør 947 kvm. Der er ikke foretaget de store udskiftninger så her er det muligt at overtage et retro-modernesommerhus med gode istandsættelsesmuligheder, såfremt man ønsker det. Huset er i dag indrettet med et køkken med adgang til et badeværelse og 2 værelser samt indgang til en stue med videre udgang til dels en terrasse og en ældre udestue. Uderummet er anlagt så det er let at vedligeholde. Det består primært af græsarealer med enkelte træer og buske, og i disse skønne omgivelser er der rig mulighed for at lade skuldrene falde ned på plads og bare nyde de fantastiske omgivelser. Leder I efter et fristed, der kan give jer de optimale rammer for at slappe af og være sammen med familie og venner, så lad os vise jer denne lille perle af et sommerhus midt i noget af Danmarks smukkeste natur….