Beskrivelse
Ejendommen: Humleparken er et roligt boligområde bestående af ejerlejligheder. Her er gode parkeringsforhold, og de hyggelige, velpassede fællesrealer med træer og lege-muligheder for børnene, som ligger mellem bygningerne, skaber lys og luft. Udover de udendørs fællesfaciliteter er der brugsret til cykelkælder samt et kælderrum.Området: Velbeliggende og centralt i Humlebæk er man her tæt på både indkøb, strand og kystbanestation. Byen byder desuden på skønne skovområder, idylliske gamle havne-områder og Louisiana kunstmuseum, som alt nås nemt via de gode stisystemer. Indretning: Du bydes velkommen i en fin entré med garderobeskab og indgang til det ene af lejlighedens regulære soveværelser. Her er desuden indgang til et lyst og pænt badeværelse samt køkken med lille spisekrog. Lejlighedens rummer desuden en dejlig stue med udgang til vestvendt altan, hvor du kan nyde eftermiddags-/aftensolen med naturskøn og fri udsigt over området. De opsatte ruder kan du skyde til side, så meget som vind og vejr tillader, og dermed benytte altanen det meste af året. Fra den lyse stue er der adgang til et stort, godt værelse med mulighed for masser af skabsplads og den store dobbeltseng. En god og lys 3-værelses lejlighed, som er klar til at byde nye ejere velkommen. Ring og lad os arrangere en fremvisning!…