Beskrivelse
Godt tilbagetrukket fra større veje bor man her fredeligt og ugenert, fri for genboere. En kort spadseretur (1000 meter!) fører en direkte til Peter Mads Strand og Sletten Havn. Stationen med togforbindelse til København hvert 20. minut ligger ad stier 1500 meter fra lejligheden – 30 minutter i tog og man er i Hovedstaden.Blokken er en af de bedst beliggende blokke i Dageløkkeparken; den ligger uforstyrret for enden af Teglgårdsvej, og nærmest til Øresund.Humlebæk er en super attraktiv by at bo i, idyl og lækre (special)butikker, kunst og kultur i verdensklasse, gamle fiskerlejer, skove og strande. Her er desuden gode institutioner, biograf, Krogerup Højskole, Aarstidernes gårdsalg m.m.Lejligheden er beliggende i en absolut veldrevet ejerforening med gode fælles faciliteter som græsplæner, legepladser, fælles parkeringspladser og fælles vaskeri. Til lejligheden hører der et godt pulterrum, som ligger i stueetagen.Selve lejligheden åbner sig for en, når man træder fra entreen og ind i ~vinkelstuen. Den er lille, men rummer alligevel muligheden for både køkken, spiseplads, stue og soveværelse i ét. Fra de store vinduespartier får man et fantastisk lysindfald, som giver lejligheden en god rumfornemmelse, som bidrager til oplevelsen af at bo skønt. I lejligheden findes også et lækkert badeværelse med brus og i entreen er der skabs- og opbevaringsplads. Her får man kort sagt et skønt sted at bo, i en indflytningsklar lejlighed med en udsigt, der ikke er til at tage fejl af. ~~…