Beskrivelse
Legeplads, børnehave og skole i kort afstandHer udbydes en klassisk gulstensvilla med en rigtig god planløsning, beliggende i et roligt og attraktivt kvarter tæt på alt, hvad hverdagen kræver. Boligen rummer 130 veldisponerede kvadratmeter og byder på hele 4 værelser, hvilket gør huset ideelt til både børnefamilien eller parret med behov for ekstra plads. Indvendigt bydes du velkommen i en åben entré med adgang til en bred fordelergang. Badeværelset er udført i charmerende mørkerøde klinker og fremstår meget velholdt. Køkkenet er ligeledes velholdt og har en hyggelig spiseplads. Boligens hjerterum er uden tvivl stuen, hvor store vinduespartier lukker masser af lys og naturen helt ind. Herfra er der direkte udgang til en ugeneret fliseterrasse, som indbyder til afslapning og hyggelige stunder i det fri. Derudover får du et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og husets anden indgang. Til ejendommen hører desuden en carport samt et godt udhus, hvor der er installeret varmepumpe. Ideelt til at rumme hobby eller værksted. Området er særdeles populært – og med god grund: Her er kort afstand til legeplads, børnehave, skole samt nem adgang til de større indfaldsveje mod bl.a. Aarhus og Vejle. Banegården og midtbyen nås på cykel via cykelstien på 10min. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en fremvisning. Kontakt home Viborg for yderligere information eller for at booke en fremvisning. Overtagelse efter aftale med sælger.


