Beskrivelse
Med denne beliggenhed i det eftertragtede Teglparken i Slagelse kan I se frem til en rolig tilværelse tæt på hverdagens gøremål i et særdeles velholdt hus, hvor der er indlagt fjernvarme.I bosætter jer på en lukket vej med gåafstand til grønne områder, hvor store og små kan fornøje sig. Tæt på adressen finder I desuden boldbaner, svømmehal, idrætshal, skole, daginstitution, Slagelse Lystskov og handlemuligheder, og dermed er beliggenheden helt i top. Etplansvillaen ligger tilbagetrukket på grunden, og I føres til hoveddøren ad en fin flisebelægning, som løber langs indkørslen og forbi carporten. I træder ind i entréen og umiddelbart herefter udfolder forældreafdelingen sig, som består af et rummeligt soveværelse og et badeværelse i original stand med et muret badekar, en bruseniche og gulvvarme.Videre møder I en hyggelig dagligstue, hvor en charmerende murstensvæg deler det velbelyste rum i to. I forlængelse heraf ligger det nydelige køkken-alrum, som rummer et lyst og velholdt køkken med en kogeø og udgang til terrassen med en stor markise. På den anden side af øen stiller I uden problemer spisebordet. Fra køkken-alrummet tilgår I et bryggers, et kontor og en fordelingsgang, der leder til to værelser og et nyrenoveret badeværelse med gulvvarme.Ude venter en lukket, grøn oase, som prydes af flot anlagte buske og velplacerede terrasser, der deler uderummet op i flere sektioner. Haven vender helt ideelt for solen, og her kan I være private. I finder slutteligt en carport og et redskabsrum.Er dette jeres næste hjem? Kontakt os i dag for en fremvisning….