Teglvænget 80, 9560 Hadsund

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot villa 100 m fra Kattegat

Åbent hus med tilmeldingskrav 23/4 – klik på billede –

Velkommen til Teglvænget, hvor i finder dette smukke træhus med genvækstanlæg og lækkert indeklima. 4 værelser, walk-in, to badeværelser, bryggers, køkken-alrum, 2 stuer og kælder. Dertil garage, værksted, skøn have og endelig er beliggenheden fantastisk, blot 100m fra Kattegat.

Allerede fra entreen bliver man mødt af en skøn og rolig atmosfære som fortsætter ind i boligens hjerte – det store leve rum! Her er der åben forbindelse mellem stuen og køkken-alrummet, hvilket skaber en hyggelig og indbydende stemning, som forstærkes af lysindfaldet, de flotte skiffer klinker og det massive Douglas trægulv. Oveni gør indretningen det muligt at samles på tværs af madlavning og forskellige aktiviteter. Køkkenet har en køkkenø og god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen. Tilmed har stuen dobbeltdøre til terrassen mod syd, ligesom køkken-alrummet har udgang til terrassen mod vest, og som forener inde og ude.

Videre rummer stueetagen et badeværelse med brus, værelse med walk-in og et stort bryggers.

Førstesalen har en soveafdeling, hvor I kan trække jer tilbage og slappe af i private omgivelser eller den kan benyttes til børne/teenageafdeling. Heroppe findes et badeværelse med kar, tre værelser og endnu en stue. Fra husets førstesal er der udsigt til Kattegat.

Kælderen fremstår i rigtig god stand og bidrager grundet sin gode atmosfære med mange ekstra brugbare etagemeter. Her er 2 disponible rum med god loftshøjde og hvor sælger har indrettet bar i det ene.

Huset er opført med et kvalitets genvækstanlæg som genanvender størstedelen af luften i huset og giver et fantastisk indeklima sammen med de 3 airconditions.

Udenfor venter en garage, værksted og en dejlig privat have med en græsplæne til leg og aktiviteter i det fri, imens den store hyggelige terrasse, indbyder til måltider og hygge under åben himmel. Rolig beliggenhed på en hyggelig villavej med Kattegat i enden af vejen. Samtidig er der gåafstand til skole, daginstitution, sportshal, indkøb og 5 km til feriebyen Øster Hurup….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Teglvænget 80 , 9560 Hadsund2.698.000 kr.10.914 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.269 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: BStørrelse: 226 ㎡Grund: 933 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1999