Beskrivelse
Attraktiv 2-værelses ferielejlighed i det populære Abildgård ferielejligheder i Sandkås – med god lejeindtægt!
Abildgård Ferielejligheder er beliggende i Tejn-Sandkås lidt syd for Allinge. Området bliver af mange kaldt for det ”rigtige” Bornholm, for det er her, at den idylliske kombination af knejsende klipper og blødt, hvidt sand findes.
Abildgård Ferielejligheder ligger som nævnt i det lille fiskerleje, Tejn-Sandkås, lidt syd for Allinge på Nordbornholm. Nordbornholm har oplevet en stærk vækst de seneste år, hvilket blandt andet skyldes en stor interesse for det skønne naturområde samt ”Folkemødet”, som tiltrækker over 100.000 deltagere. Områdemæssigt er Abildgård Ferielejligheder derfor særdeles velbeliggende.
Abildgård Ferielejligheder består i dag af 77 ferielejligheder beliggende i 5 separate blokke og med tilhørende centerbygning, hvor der drives en succesfuld restaurant. Restauranten er åbent for gæsterne i hele udlejningssæsonen og byder på lækker all-inklusive koncept med god mad i hyggelige omgivelser og enestående havudsigt. Derudover forefindes lækkert pool område med liggestole og stor opvarmet swimmingpool, som man som ejer og brugere har ret til at benytte sig af.
Lejlighederne blev renoveret og ny møbleret i foråret 2020, hvorfor lejlighederne fremstår i god stand.
Lejligheden er beliggende i C-blokken og indeholder:
Entre. Lyst badeværelse med brus, håndvask og toilet. Opholdsrum/stue med sovepladser. Lille køkken – åbent til stue. Soveværelse med to enkeltmandssenge.
Øvrige oplysninger:
Ejere og brugere af de udstykkede lejligheder har adgang til swimmingpool og legeområdet på Hotel Abildgård.
Der foreligger udlejningsaftale med Team Bornholm A/S, som skal respekteres / overtages af køber. Potentiel lejeindtægt til ejer kr. 62.518.
En skøn ferielejlighed i det populære Abildgård i Sandkås – med god årlig lejeindtægt!…