Beskrivelse
Indflytningsklar etplansvilla med attraktiv beliggenhed
Velholdt familievilla med god planløsning. For enden af en lukket vej i et veletableret villakvarter udbydes en velholdt og grundmuret etplansvilla, der blev opført i 2009. Her kan I se frem til 180 kvm med en planløsning, der passer til børnefamilien med børn i alle aldre, og der er ikke langt til landlig idyl med græssende heste.Skøn beliggenhed for hele familien.I bosætter jer for enden af en villavej, og her venter græssende heste, der sørger for en landlig kulisse næsten ved dørtrinnet. Der er 650 m til Børnehuset Petra med børnehave og vuggestue, og de større børn kommer sikkert til Hjallerup Skole via cykelstien med lysregulering. Der er omtrent 900 m til Rema 1000, og i nærheden heraf venter Hjallerups byliv med alt fra biograf og spisesteder til bageri og butikker. Når I trænger til frisk luft, befinder I jer desuden i gåafstand fra Tennisskoven.En ugeneret have og en læfuld terrasse.Allerede når I ankommer til adressen, vil matriklen vise sine mange fordele, såsom den rummelige indkørsel, der kan huse mange biler. Videre fremme venter den dobbelte carport, og herfra kan I gå direkte til det opvarmede multirum med gæstetoilet og et tilstødende disponibelt rum – multirummet er helt perfekt til ethvert arrangement. Selve haven er ugeneret uden indkig fra naboer, og den læfulde terrasse vender mod sydvest, hvorfor I kan nyde solens bedste timer.Flot arkitektur og smarte løsninger.Denne flot arkitektoniske villa har fokus på gode løsninger med genveksanlæg, vand til luft-varmepumpe, pilleovn, solceller og centralstøvsuger. Huset indledes af entré og bryggers samt hjemmets to børneværelser. I den modsatte ende findes forældreafdelingen med soveværelse, walk-in og badeværelse med spabad samt et gennemgangsværelse, der passer perfekt til en lille ny. Centralt venter leverummet bestående af køkken-alrum og stue med store vinduespartier, en imponerende loftshøjde og akustiklofter, og fra alrum og stue er der udgang til terrassen….