Beskrivelse
Pladsen er rigelig (mildest talt!), mulighederne nærmest uendelige og omgivelserne intet mindre end fantastiske. Men det er dog langtfra det eneste positive, der er at sige om Terkelsbøl Bygade 74.Her får I nemlig en gennemmoderniseret, rummelig og meget lækker familievilla, som I kan flytte lige direkte ind i, og hvor selv den meget store familie straks kan falde til. Derudover giver ejendommen også mange muligheder for en pladskrævende hobby eller endda at drive et erhverv hjemmefra.Den tidligere landejendom er over de senere år blevet gennemgribende moderniseret i en meget høj kvalitet, men uden at dette på nogen måde er gået ud over den landlige charme, som er helt intakt. Stueplanet (som blev moderniseret i ´21) byder på en kæmpe integreret garage med badeværelse og to disponible rum. Fra garagen får I direkte og tørskoet indgang til et stort bryggers og herefter to gode værelser.Midt i boligen er så en entré/hall (med gulvvarme), som er i åben forbindelse med det skønne køkken/alrum og stue. Eksklusive hvidevarer, de flot bevarede synlige bjælker samt akustiklofter og -vægge er alt sammen noget, som skaber et indbydende og harmonisk udtryk. Endelig rummer stueplanet et badeværelse med både bruser og badekar.På førstesalen kommer I op til et kæmpestort multirum/stue, hvor de skrå akustiklofter og fritlagte bjælker igen skaber en unik stemning, og anvendelsesmulighederne er tæt på uudtømmelige. Heroppe får I desuden endnu et badeværelse samt yderligere fire værelser, så totalen af værelser kommer op på seks! Fra multirummet har I endvidere udgang til en meget stor og overdækket udsigtsbalkon, hvorfra I har den skønneste udsigt.Til ejendommen hører desuden nogle gode og meget anvendelige tilbygninger, og så får I en nem, men dejlig have med masser af legemuligheder for børnene.De naturskønne og meget rolige omgivelser, kombineret med en overraskende central beliggenhed er bare plusser på en i forvejen super attraktiv ejendom….