Beskrivelse
DEJLIGT OG CHARMERENDE RÆKKEHUS, BELIGGENDE BÅDE CENTRALT OG NATURSKØNT
Området omkring dette dejlige rækkehus på Ternevej kombinerer dét at bo centralt i forhold til Odense centrum med en fantastisk natur og ro. Det familievenlige kvarter rummer en masse grønne omgivelser og gode stisystemer, der får dig hurtigt rundt, hvad end du er gående eller på cykel. I dit nærområde finder du i øvrigt gode skoler, børnehuse og legepladser, samt et hav af indkøbsmuligheder. Når du triller ind i carporten ved det skønne rækkehus, har du udsigt til blomster og buske i det store højbed. Du bliver budt velkommen indenfor i en særdeles stor og rummelig entre med parketgulv, hvor du har mulighed for at etablere gode opbevaringsløsninger til sko og overtøj. Fra entreen er der adgang til to værelser, gæstetoilet, badeværelse, et soveværelse, køkken og stue. De to værelser har begge en rigtig fin størrelse og god naturlig belysning. Mens det ene er beklædt med gulvtæppe, viderefører det andet parketgulvet. Soveværelset er beriget med store indbyggede skabe og to store vinduer, der giver rummet et fantastisk lys. Toilettet er opført i charmerende varme farver, hvor der er rigtig god plads til opbevaring og vaskefaciliteter, mens badeværelset har et mere minimalistisk udtryk, med lysegrå klinker, hvide møbler og en stor bruseniche. Det charmerende køkken, er opført i et meget fint og retro design. Køkkenet har alt nødvendigt i hårde hvidevarer og fantastisk god skabs- og bordplads. I køkkenet ville der desuden være plads til at etablere en mindre spiseplads og her er direkte udgang til den store terrasse. Husets stue tilbyder rigtig god plads at boltre sig på, perfekt til både afslapning og samvær. Det store rum, som er beklædt med gulvtæppe, har plads til en stor spiseafdeling og en komfortabel sofaafdeling. Brændeovnen bidrager med ekstra hygge og gør rummet endnu mere attraktivt for familietid og samvær med venner. I forlængelse af stuen findes et ekstra værelse med direkte adgang til terrassen, hvilket gør det ideelt som enten et kontor eller et gæsteværelse.Tilbage i stuen kan du ligeledes fortsætte ud på terrassen. Den store ~terrasse formår at skabe en hyggelig oase på de rigtig varme sommerdage og er det perfekte sted at invitere venner og familie over til grillhygge og lange sommeraftener. Gennem det lille stakit kan du langs en sti fortsætte op gennem haven til et drivhus og skur. Haven skaber en hyggelig lille lomme, hvor du kan være dig selv, slappe af og nyde den dejlige natur. Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning!…