Beskrivelse
Absolut en af Struers bedste beliggenheder.
Velholdt villa med unikt haveanlæg, højt beliggende i 1. række til fjorden ved Bremdal Strand. Villaen har imponerende panoramaudsigt fra Venø mod nord til Struers “skyline” mod syd. Villaen er beliggende på stille, lukket villavej med naturstier til Struer by. Fra haven er der direkte adgang til god badestrand.Villaen indeholder: Entré med trappe op- og nedgang. Fordelergang. Badeværelse med hvidt inventar samt bruseniche med glasdøre. Mindre gæstetoilet. Værelse med fast skab. Dejligt lyst køkken med hvide, tidløse elementer samt mindre spiseplads. Lys stue, der er opdelt i spise- og opholdsafdeling med stort skydedørsparti med udgang til haven og hvorfra der er helt fantastisk udsigt mod fjorden. 1. sal: Repos samt depot. Værelse. Stort, lækkert multirum med Velux ovenlysvinduer. Rummeligt soveværelse med stort vinduesparti med direkte udgang til overdækket altan, hvorfra der ligeledes er fantastisk udsigt over have, strand og fjord.I forbindelse med villaen er der bygget en kombination af carport samt udhuse med dør direkte til terrassen og udsigten.Til ejendommen hører et særdeles velholdt, hyggeligt anneks, beliggende på samme grund. Indretningen er hyggelig og består af “glasforstue” med nyere vinduespartier og ligeledes med en fantastisk udsigt over fjorden og byen, mindre stue med the-køkken samt badeværelse med brus. Der er 4 sengepladser i bygningen. Opvarmning er primært via varmepumpe og der er opsat et solarventianlæg samt naturlig ventilation fra alle rum.Den store grund er et kapitel for sig selv og indeholder blandt andet stor, flisebelagt terrasse samt overdækket terrasse, orangeri (ej registreret), buske, træer og bede, der giver hyggelige lækroge og indbyder til afslapning. I Bremdal er der daginstitution, skole og et stort og bredt forenings- og fritidsliv. Stranden bruges af mange lokale og det nyere badebrosystem er velbesøgt.En ejendom, der helt klar er et besøg værd – Book din fremvisning ved Nybolig Struer allerede i dag…