Beskrivelse
Indflytningsklar lejlighed med masser af sol dagen lang
Åbent hus med tilmeldingskrav 6/12 – klik på billede –
Ternelunden er et højtbeliggende område på Ternevej i Horsens sydlige bydel. Ternelunden består af lejlighedsblokke opført i et stilrent design med hvide facader og smarte altaner. Der er adgang til lejlighederne via elevator eller trappeopgang. Der er naturligvis dørtelefon og området omkring boligerne er pænt anlagt med grønne områder, p-pladser og cykelskure. Velfungerende ejerforening med lave fællesudgifter. Fra Ternelunden er der gåafstand til hverdagens faciliteter, heriblandt indkøb, skole, sportsfaciliteter og meget mere.
Med en moderne ejerlejlighed i Ternelunden kan man nyde livet uden at tænke på havearbejde og udvendig vedligeholdelse. Alligevel kan man opholde sig udendørs på gode altaner hvor solen kan fanges dagen lang og hvor der på den ene altan er rigelig med plads til at grille med familie og venner. I forbindelse med altanen findes et praktisk skur – perfekt til opmagasinering af havemøbler om vinteren.
Denne ejerlejlighed fremtræder som fuldstændig ny. Gulvene veksler mellem lyse plankegulve i ask og 30×60 klinker i grålige nuancer – naturligvis med gulvvarme overalt. Lofter og vægge er hvidmalede.
Indretningsmæssigt rummer ejerlejligheden; en lys og lækker entré, pænt gæstetoilet med plads til vaskesøjle, soveværelse med skabsvæg og tilhørende badeværelse med bruseniche, 2 gode værelser, fra det ene værelse og soveværelse er der udgang til den vestvendte altan. samme kvaliteter som et nyere parcelhus. Køkkenet, som er et Svane køkken, er i åben forbindelse med den store lyse stue, der rummer både spiseplads og opholdsafdeling og med udgang til begge altaner.
Alt i alt en virkelig flot og indflytningsklar lejlighed på en rigtig god beliggenhed….