Beskrivelse
215 kvadratmeter familievilla i Janderup
Stor villa, stor udestue og stor dobbelt garage! Ja, på Ternevej 7 er der tænkt stort, da denne villa blev opført i 1978. Her får I nemlig hele 215 gode kvadratmeter at boltre jer på, så det er altså ikke plads I kommer til at mangle. Når hverdagen kræver gode familievenlige rammer, hvor praktik nemt kan gå op i en højere enhed, er Janderup det perfekte sted at være. Her finder I alt fra skole og daginstitution til indkøbsmuligheder og station. Så du er tæt på alt det vigtige og har gode forbindelser til resten.
Udenfor præsenterer villaen sig flot med en nydelig rødstensfacade, hvide vinduesrammer og rødmalede detaljer på træværk og udestue. Boligens kvadratmeter fordeler sig på et plan, så I skal ikke bekymre jer om trapper, når børnene skal lege eller den gangbesværede bedstemor kommer på besøg.
De mange kvadratmeter er godt udnyttet med især store fællesrum men også fire gode værelser. Husets ene fløj er indrettet med et stort køkkenalrum med pæne dueblå elementer, der harmonerer flot med de grålige gulve. Køkken og spisestue er forbundet via en fransk dobbeltdør med glasruder, der både tillader, at I kan udvide arealet ved festlige lejligheder eller blot en skøn gennemstrømning af lys i hverdagen.
Stuens indretning er charmerende med flotte gulve, en hyggelig brændeovn og som ekstra plus flere aflange vinduespartier. I forlængelse af stuen er der udgang til en dejlig udestue, der kan fungere som et hyggeligt opholdsrum, kreativt værksted eller hvad I end går og drømmer om. Husets anden fløj er indrettet med et gangareal, hvorfra boligens fire værelser og to badeværelser fordeles. Foruden de nævnte rum er der også et praktisk bryggers med viktualierum.
Haven er sirligt anlagt med flere fliseområder, der strækker sig i forskellige niveauer med flotte mønstre. Den er placeret mod syd, så der er god garanti for sol hele dagen.
Vi glæder os til at vise jer Ternevej 7. Kontakt os for mere information eller bestil en fremvisning i dag….