Them Skovvej 1, 8653 Them

8653 them skovvej 1 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Lavenergihus, hestehold og udsigt til flot natur

På et højdedrag i Søhøjlandet, nærmere bestemt ganske tæt på Them og lidt syd for Virklund, blev denne kvalitetsejendom opført i 2014. Den hævede beliggenhed 118 meter over havets overflade giver en suveræn udsigt mod øst, og det moderne, veldisponerede hus er netop arrangeret, så omgivelserne kan nydes i størst muligt omfang. De cirka 7,1 hektar jord, der knytter sig til ejendommen, bruges til hestefolde, og mulighederne for dyrehold understøttes af den fine staldbygning.BeliggenhedenEjendommen ligger for enden af en lille, lukket vej i et roligt område, og frem for alt er det panoramaet over det kuperede landskab, man bider mærke i. Hestefoldene på egen grund, byen ved foden af bakken og de vidtstrakte marker, som brydes af høje trækroner, der i klynger fortsætter langt ud i det fjerne ved horisonten, udgør stedets nydelige bagtæppe. Den særegne natur, som området er kendt for, er selvsagt også let tilgængelig fra adressen. I nordlig retning finder man skove, der er velegnet til rideture. Samme vej fører til Brassø og Thorsø og de enorme skove, der ligger omkring dem.I et mere praktisk perspektiv er beliggenheden ligeledes fortrinlig, da man hverken er langt fra skole, indkøb eller offentlig transport. Med hensyn til sidstnævnte er der udmærkede busforbindelser få hundrede meter fra huset, og angående skole kan man vælge mellem at tage til Virklund eller Them. Lokalmiljøet er velforsynet ud i idrætsfaciliteter, og endelig er den korte rejsetid til Silkeborg værd at bemærke. Det samme gælder forresten andre større byer i regionen: Horsens og Vejle.Et lavenergihus med yderst lave drifts- og ejerudgifterStuehuset er opført i brunlige mursten, og taget er udført med ensidig hældning. Den skarpe æstetik præges videre af store, høje vinduer, og under byggeprocessen var der især fokus på at holde driftsomkostningerne lave. Derfor er der arrangeret et jordvarmeanlæg, solceller på staldtaget og installeret et genvekssystem for at mindske varmetabet uden at gå på kompromis med indeklimaet. Solcellerne sørger for elproduktion og bidrager derfor til det lave energiberegnede forbrug jf. energimærket. Ejendommen har også eget nedsivningsanlæg. Udover de lave driftsomkostninger er ejerudgifterne også lave grundet ejendommens landbrugsstatus.I midten af huset ses en stor stue i åben forbindelse med køkken-alrummet. Lysindfaldet er fortræffeligt, og selve køkkenet er gjort med hvide fronter og bordplader i henholdsvis valnød og Corian. På gulvet er der lagt mørke klinker med et spændende farvespil, og på grænsen mellem de to rum er der opstillet en brændeovn. Loftet er ført til kip.De 185 kvadratmeter fortsættes på hver side af opholdsrummene, og mod sydøst ligger forældresektionen, der udgøres af et soveværelse, et walk-in-closet og et badeværelse. Modsat disponerer man over to værelser, endnu et badeværelse, et bryggers og et teknikrum. Foran stuen er der etableret en stor, solrig terrasse, og ved køkkenet ses en mindre, men overdækket terrasse, der særligt er god den første halvdel af dagen.HesteholdsmulighederUdbygningerne på ejendommen består af en carport med tilhørende skur og en stor staldbygning. Denne er udstyret med fire hestebokse og to løsdriftstalde med udgang til de store foldarealer. I alt kan man indkvartere i omegnen af 10-15 heste afhængig af størrelse, og i stalden har man endvidere en rytterstue og badeværelsesfaciliteter. Der er mulighed for at etablere en ridebane.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Them Skovvej 1, 8653 Them7.595.000 kr.37.049 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.467 kr/mdrLandejendomEnergimærke: A2015Størrelse: 185 ㎡Grund: 71425 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2014

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x