Beskrivelse
LYS OG HYGGELIG ETPLANSVILLA MED LUKKET HAVE I FOLDBY
Gør kort proces, og erhverv jer et hjem, hvor lyset er i centrum. Det er nemlig et mildt og indbydende hjem, der nu udbydes til salg på en rolig hjørnegrund i Foldby; landsbystemning i en by, der er sat ned i en underskøn, naturrig kulisse fuld af dansende marker og bugnende skove.Etplansvillaen er lys udenpå, og den giver på den måde allerede en god indikation på, hvad der kommer til at ske, når I åbner hoveddøren. Lys, lys og atter lys: Hoveddøren kommer nemlig med glaspartier til entréens lysindfald, mens boligens vægge, lofter og sågar flere gulve er hvidmalede. Og så får I morgenlys at stå op til på det ene værelse, mens der venter jer to værelser yderligere ved siden af. Køkkenet med tilstødende bryggers er måske det eneste, foruden de praktiske fliser i de tilsvarende praktiske rum, der ikke findes i den lyse farvepalette, men I får det med god plads, vestvendt og i åben forbindelse med den indbydende stue med brændeovn, som ydermere har adgang til haven. Og lad os afslutte med badeværelset: Det er nok ingen overraskelse, men I får det i lige så rene linjer, som resten af boligen: Summa summarum et flot, hvidt lærred at indrette livet i.Forsød tilværelsen med et solrigt, dejligt og ikke mindst ugeneret udeliv. Den præsentable villa står nemlig på en 737 kvadratmeter stor grund med en lukket have, der er ganske let at holde med stenterrasse og græsplæne. Herfra kan I selv slippe den indre havearkitekt og gartner løs lige efter jeres hoveder. Og så er der også faciliteter til både bil, hynder, havesaks og andre haveredskaber med skur og carport.Skal den mindste oplæres i cyklingens kunst, placerer I jer helt perfekt ud til en lukket vej. Og det er i det hele taget et fredeligt villakvarter med ligesindede familier og andet godtfolk, som I flytter til, hvor børnene kan gå i skole fra 0.-6. klasse i Korsholm Skole, mens bussen går til Præstemarksskolen for de større børn. Og så går der knap 20 minutter i bil, før Aarhus summende atmosfære udskifter Foldbys rolige landsbystemning, og sådan er I aldrig langt fra nærmeste mark, rovfugl og den store himmel.Ses vi?…