Beskrivelse
Dejlig familievilla med hyggelig gårdhave
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/8 – klik på billede –
Skønt gårdhavehus på Thimandsvænget med tilhørende carport til bilen. Ejendommen er helt rigtigt beliggende i bebyggelsen med sol i gårdhaven hele eftermiddagen og aftenen.
Ejendommen er indrettet praktisk og funktionelt med et godt køkken med skabselementer fra 2007 og en hyggelig spiseplads. Her kan man hygge og snakke, men der bliver lavet mad. Fra køkkenet udgang til helt ugenert vestvendt solrig gårdhave med masser af hyggelige små siddepladser og kroge. Her kan man altid finde en plads i læ og sol hele dagen og aftenen. Fin, lys opholdsstue med bøgeparketgulv, badeværelse med kar og brus, entré og praktisk bryggers med god opbevaringsplads, vaskemaskine og naturgasfyr fra 2021.
På 1. sal er en stor anvendelig repos/kontor/hyggerum, toilet med vask og tre gode soveværelser, heraf to gode børneværelser og et stort forældresoveværelse med stort skab med masser af opbevaringsplads.
Gårdhaven er helt ugenert anlagt med mange hyggelige siddepladser og kroge, blomme-, kirsebær- æbletræer, ribs og hindbær og et hyggeligt drivhus til tomater og grønt. Bag huset et godt udhus til cykler og haveredskaber. Til ejendommen hører en god carport til bilen.
Området byder på børnevenlige omgivelser i lukket villakvarter med mange legekammerater i nærheden. Her er alt lige indenfor rækkevidde. Skole, børneinstitutioner, dagligvareindkøb og offentlig transport er alt sammen i kort afstand fra boligen….