Beskrivelse
Velindrettet villa med mange muligheder og til en attraktiv pris
Denne villa i Gudum præsenterer sig i velholdt, men overvejende original, stand. Derfor er det et godt udgangspunkt til jer, der søger en billig bolig, som I selv kan sætte et fingeraftryk på. Villaen rummer 113 m² plus 75 m² i kælderen, og med hele to badeværelser og et åbent opholdsrum er grundstenene til den perfekte familiebolig allerede på plads.
Gudum ligger i smukke omgivelser nogenlunde midt mellem Lemvig og Struer, og med begge større byer tilgængelige inden for rundt regnet 10 minutter er pendlervenligheden og indkøbsmulighederne i orden. I nærheden ligger også Nørre Nissum, som I kan orientere jer mod, hvis I har børn. Men den vigtigste grund til at vælge Gudum er naturen, der omgiver jer. Her finder I kysten et par kilometer mod nord samt Klosterheden lige så nær i syd, og så er selve Gudum endda beriget med et skønt kuperet landskab, hvor den historiske vandmølle understreger den lokale idyl.
Villaen ligger fredeligt på et lille, lukket vænge, og her har huset ligget trygt og godt siden 1963. En muret garage med elport kom til ude ved vejen i 1976, og derfor blev den oprindelige garage i kælderen i stedet integreret som et stort og lyst disponibelt rum i stedet. Her er et godt lysindfald og tilmed direkte udgang til en lille, læfyldt terrasse, så rummets anvendelighed er dermed i top.
Villaen fremstår i pæn stand, selvom I nok vil opdatere nogle af materialerne, inden I flytter ind. Der skal dog ikke gøres meget, for køkken-alrummet og stuen indgår allerede nu i et åbent rumforløb, som de fleste ønsker det i dag. Loftet er løftet til saksespær, og lysindfaldet fra tre sider er godt. Særligt de store vinduer i gavlen inviterer havens mange farver indenfor, og I har fra stuen forbindelse til baghavens delvist overdækkede og sydvendte terrasse.
Endvidere en fuldmuret garage.
De tre værelser ligger samlet i boligens ene ende, og her udnytter de indbyggede skabe loftshøjden til ekstra opbevaringsplads. Badeværelset i stueplan er desuden udstyret med hvide klinker og badekar, mens det store badeværelse i kælderen har bruseniche.
Kontakt os hos EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00, så tager vi jer med på en fremvisning….