Thingtoftevej 23, 7620 Lemvig

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lys og opdateret villa med skøn markudsigt

Man kommer langt for pengene i Gudum. Det er denne lyse og velholdte villa et glimrende eksempel på. Huset ligger fredeligt og grønt helt for enden af en lukket vej i den lille landsby, og sammen med en størrelse på 126 m² er det derfor ganske passende, at boligen også kan benyttes som fritidshus, hvis I drømmer om det.

Selvom omgivelserne falder lige ned i den naturskønne kategori, og fokus for en familie måske mere ligger på det praktiske, er Gudum et fint sted at bo. Nærmeste folkeskole finder I i nabobyen Nørre Nissum, som ligger seks kilometer væk, og med cirka lige kort afstand til henholdsvis Lemvig og Struer er der gode handlemuligheder inden for rækkevidde.

Men først og fremmest sætter de naturlige omgivelser deres tydelige aftryk på adressen, hvor den 792 m² store grund i syd er afskærmet af et tæt grønt hegn, mens I mod øst får en dejlig udsigt over nabomarken. Jeres egen have er nem at holde, hvilket især vil være en fordel, hvis I vil benytte jer af muligheden for flexbolig. En solrig terrasse ligger godt i læ i krogen af huset, og har I lyst til at sætte gang i de kreative projekter, er den murede garage velegnet til hobbyrum eller værksted – der er nemlig også tilføjet en carport til bilen foran.

Selve villaen er egentlig fra 1966, men det velholdte hus tager sig langt yngre ud – både hvad angår udtryk, inventar og indretning. Boligen er nemlig løbende opdateret og præsenterer sig derfor i flot og indflytningsklar stand.
Senest er hele loftet efterisoleret med 200 mm isolering samt vindspære.

Indenfor er planløsningen åbnet godt op, så køkken-alrummet og stuen indgår i en helhed, der giver det gavmilde lysindfald frit spil. Hele afdelingen får dermed også glæde af pillebrændeovnen, der er placeret i et hjørne af stuen, og det rummelige køkken fremstår desuden pænt med hvide elementer. Et lille gangareal leder jer til boligens to gode værelser, som er placeret sammen med boligens stilsikre badeværelse. Et gæstetoilet og et rummeligt bryggers med tørskoet adgang til carporten er der også blevet plads til.

Ja, I kommer virkelig langt for pengene her i Gudum – kontakt EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00 for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Thingtoftevej 23 , 7620 Lemvig545.000 kr.4.082 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.408 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: DStørrelse: 126 ㎡Grund: 792 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1966