Thingvalla Allé 14, 1., 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

At finde en villalejlighed, der samler alle genrens kvaliteter i én og samme bolig, er meget at forlange, men ikke desto mindre, hvad der er i spil på Thingvalla Allé 14. Her byder villalejligheden på første sal ind med blandt andet god plads, højloftet charme og en moderne planløsning. Det hele udspiller sig i og omkring en stolt villa med en smuk historie og et fællesskab, der rækker sikkert ud efter fremtiden. Læg dertil en af de bedste beliggenheder på Amager, og resultatet er en af de mest attraktive villalejligheder på det københavnske boligmarked. Villalejligheden holder til i Det Islandske Kvarter, der er præget af stille villaveje og prægtige ejendomme. Omkring Thingvalla Allé betyder det fuldstændig fred og ro. Samtidig er der 130 meter til Amagerbrogade, hvor Ingolfs Kaffebar er ét blandt mange urbane tilbud, mens en cykeltur til for eksempel Rådhuspladsen klares på et kvarter. Hjemme i det lokale er der vuggestuer, børnehaver og flere skoler at vælge mellem. Grundejerforeningen hedder Gimle og er præget af et stærkt engagement. Hen over året deles sociale oplevelser ved flere arrangementer. Praktiske sager som trailer, grej til større fester og meget mere – ja, det deles man også om i Gimle.Villaen på Thinvalla Allé 14 er opført i 1904 af en murermester, der lod sig inspirere af franske Versailles. Ejendommen bærer navnet Villa Arcadia og har eget flag, som ved særlige lejligheder stryger til tops i flagstangen. Villaen er opdelt i tre selvstændige boliger, der deles om forhave, baghave og kælder. Fællesskabet er veletableret og sundt. Huskontoen har et solidt overskud, og der er ikke udsigt til nævneværdige projekter. Renovering af tunge poster som tag, facader, vinduer og omfangsdræn er foretaget.Villalejligheden på første sal tæller 108 kvadratmeter. Loftshøjden nærmer sig de tre meter og folder sig ud i en planløsning, der giver badeværelse, to værelser, stort køkken-alrum og stue. I 2018 blev en bærende væg elimineret for at udvide køkkenet og forene det med alrummet. Features i det nye køkken er blandt andet specielt tilpasset bordplade af bambus, Quooker og integrerede hvidevarer, herunder køl og frys i fuld størrelse. Køkken-alrummet er udstyret med en væghængt brændeovn og har udgang til lejlighedens overdækkede altan, der er præget af sol fra syd og vest samt en vinstok, der smyger sig veloplagt op af Villa Arcadia.Den fælles kælder er indrettet med vaskerum (med brus), toilet, gæsteværelse og værksted og annekset i baghaven, rummer et rummeligt opbevaringsrum….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Thingvalla Allé 14, 1., 2300 København S5.995.000 kr.47.998 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.140 kr/mdrVillalejlighedEnergimærke: EStørrelse: 108 ㎡Grund: 516 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1904