Beskrivelse
Flot og charmerende villa og gode erhvervsmuligheder
Arbejde og bolig på én adresse. Der er sat en elegant villa fra 1923 til salg i grønne Lindholm. Med nænsom hånd er den flot renoveret og vedligeholdt, og på samme måde er de gode erhvervslokaler lige til at gå til og i rigtig fin stand. Mulighederne er mange herhjemme, hvor arbejdsliv og familieliv går hånd i hånd.Centralt og grønt.Smukke, grønne områder indrammer tilværelsen her i Lindholm, hvor Lindholm Fjord- og Strandpark hører til blandt de nærmeste naboer. Naboskabet er i det hele taget rigtig godt, og det er på hjørnet af en blind stikvej, I skal forestille jer at bo. Adressen er i øvrigt central, og I kan gå til både Netto, Rema 1000 og Lindholm Station. Gl. Lindholm Skole er også bare 800 meter væk, og når I skal videre til Aalborg C, tager turen knap ti minutter, om I tager bilen eller cyklen.Smukt, gedigent håndværk.Den gør et utrolig godt førstehåndsindtryk, den smukke gule villa, I snart kan kalde “hjem”, og de gode indtryk fortsætter på resten af turen rundt. I år 2000 blev ejendommen totalrenoveret med hjælp fra en arkitekt, og den står fortsat knivskarpt. Foruden selve villaen overtager I også nøglerne til nogle gode erhvervslokaler: et stort værksted, et par fine kontorer og et ekstra toilet. Udelivet er der også plads til med en dejlig terrasse i en have med stauder og gode soltimer.Tre velindrettede etager.I overtager 190 velindrettede boligkvadratmeter indrettet med gode materialer og med respekt for den gamle stil. Dertil kommer en praktisk, tør kælder med mange anvendelsesmuligheder og et vaskerum. Førstesalen er dedikeret til værelsesafdeling med fire af slagsen plus et rummeligt brusebadeværelse og et disp. rum. Nede ad trappen kommer stueetagen, hvor I vil samles i de to dejlige stuer – én perfekt som spisestue og én oplagt som dagligstue. Der er også plads til hurtige måltider i det pæne spisekøkken, hvor der tilmed er udgang til solen på terrassen. Det hele afrundes med endnu et fint badeværelse, denne gang med badekar.


