Beskrivelse
Totalrenoveret villa i Digterkvarteret
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/2 – klik på billede –
Digterkvarteret i Næstved er et af de mest attraktive områder i Næstved at bo. Her er man er tæt på midtbyen, omfartsvej rundt om byen og til den kommende motorvej og ikke mindst tilknyttet en af byens mest velrenommerede skoler.
Mange boligsøgende har en et-plans villa i Digterkvarteret højt på ønskesedlen. Men mange af villaerne i området er fra 70`erne og trænger ofte til en større og bekostelig modernisering. Men sådan er det ikke på Thit Jensens Vej 20. Her får den nye ejer nemlig 171 kvm totalt gennemrenoveret villa i høj høj klasse – så høj, at det er som at træde ind i et nyt hus. Standen bekræftes af tilstandsrapporten, som har én ubetydelig bemærkning til boligen.
Det er næsten nemmest at nævne, hvad der IKKE er skiftet fra 2016 og frem, hvilket er ydermure, få indermure, tagspær og et par vinduer. Resten er fra 2016 og frem dvs. tag, vinduer, facade, indervægge, lofter, installationer incl. kloakker, badeværelser, køkken, bryggers, gulve med gulvvarme overalt mv. I 2021-2022 er der brugt kr. 240.000 på en anlægsgartner, der bl.a. har lagt ny indkørsel og et kæmpe flisebelagt areal til 2 biler samt terrasse. Arbejdet er lavet efter alle kunstens regler med knust beton i bunden og alle fliser er fuget med stenmel. Der medfølger for øvrigt ladestander til elbil.
Boligen indeholder en stor og meget rummelig entré med en praktisk muret bænk. Flot gæstebadeværelse og et top lækkert bryggers med kvalitets hvidevarer fra Miele og med centralstøvsuger. Fordelingsgang med adgang til 3 gode værelser samt soveværelse med eget badeværelse med brusebad og kar. Kæmpe køkken alrum med Invita køkken elementer og med udgang til integreret overdækket terrasse – det perfekte sted for en lun sommeraften. Opholdsstuen er ”adskilt” fra alrummet med et par trin ned.
Ikke alle detaljer er nævnt her – det skal opleves på en fremvisning. Så ring til ejendomsmægler Mikael Buse på 29649571 og hør nærmere og aftal tid for en fremvisning….