Beskrivelse
Øverst beliggende. Køkkenalrum. Fantastisk lysindfald. Rolig placering i det centrale Nordvest.
Er du på udkig efter dit næste hjem og ønsker at bo centralt i Nordvest? Så skal du klart kigge forbi vores 2-værelses lejlighed på Thoravej 17, 4. th.! En pæn 2-værelses lejlighed, med en yderst veludnyttet plantegning, der egner sig perfekt til par eller enkeltpersoner.
LEJLIGHED: Fra hoveddøren træder du ind i en fordelingsentré med adgang til alle rum, hvor sko og overtøj nemt kan opbevares. På venstre hånd er badeværelset bestående af spots i loft, brus over vask og flisebelagt gulv. Dertil har man også mekanisk udsugning, og fine muligheder for opbevaring af badeartikler. Videre har man soveværelset som er lyst og rummeligt, med pænt plankegulv og stuk og rosette i loft. Der er god plads til en stor seng, samt er der plads til både skrivebord og stort klædeskab. I værelset er der et bredt vinduesparti med 3-lags vinduer, som sikrer dig godt med naturligt lys med morgensol. Slutvis har man det rummelige køkkenalrum, hvor venner og familie kan samles. Her er der plads til både et hyggeligt sofahjørne samt spiseområde. Køkkenet er et klassisk og stilrent elementkøkken, med træbordplade og mørke fronter. I køkkenet er der integreret køle/fryseskab, gaskomfur, opvaskemaskine og vaskemaskine.
EJENDOM: Pæn rødstensejendom fra 1899 med gul pudset facade i bunden og flaskegrønne vindues- og dørparti. Ejendommen huser ejerforeningen E/F Thoravej 17, bestående af 10 lejligheder. Tilhørende foreningen deles man om en hyggelig gårdhave, hvor uderummet kan nydes i ro. I haven finder man også cykelskur og høns. Derudover har man fine faciliteter som fællesvaskeri, trapperengøring og brugsret til eget kælder- og loftrum. Det er i foreningen tilladt at udleje samt at holde husdyr.
OMRÅDE: Lejligheden er beliggende i rolige omgivelser og i cykelafstand til centrum. I nabolaget rundt om Thoravej finder du hyggelige caféer, restauranter, lokalt bryghus, kulturhus/bibliotek, nærtliggende legepladser og gode institutioner. Den lokale folkeskole nås på fem min. på cykel. Kvarteret består af charmerende bygninger og ligger tæt på attraktive grønne områder – Utterslev Mose, Lersøparken samt Bispebjerg Kirkegård. Indkøbsmuligheder ligger rundt om hjørnet, mens Nørrebro bycenter ligger i gåafstand fra boligen. Med en fem minutters cykeltur når man også nemt frem til Nørrebro Station og Metro.


