Beskrivelse
God beliggenhed og masser af muligheder
Når det gælder villaen her på Thorkildsgade 34, er der tale om et hjem af den slags, som giver et væld af muligheder for jer, der gerne vil sætte jeres eget præg på rammerne såvel inde som ude.Rammerne er til gengæld både solide og charmerende, og de 153 boligkvadratmeter fordeler sig på i alt tre værelser, tre sammenhængende stuer, et gæstetoilet ved entréen i stueplan samt separat bad og toilet på førstesalen.I kælderplan er der 87 bonuskvadratmeter, og udendørs på den 766 kvadratmeter store grund venter en skøn, sydvestvendt baghave samt et solrigt terrassemiljø, en dobbeltgarage og god plads til ekstraparkering.I forbindelse med udarbejdelsen af tilstandsrapport blev der klarlagt afvigelser i de faktiske BBR-forhold. Der arbejdes i øjeblikket på at få disse registreret, da boligens areal derved er større end angivet nu. Den attraktive beliggenhed i Skibhuskvarteret giver jer gåafstand til både alle bydelens gode tilbud og til Odenses charmerende havnemiljø, og turen til såvel stationen som centrum af byen kan ligeledes let klares til fods.Kontakt os på 63 16 01 01 og bestil en fremvisning, så I kan opleve ejendommens mange muligheder på nærmeste hold….