Beskrivelse
Gennemmuret og yderst velholdt kvalitetsbyggeri med attraktiv beliggenhed.
OMRÅDET: Denne særdeles veldisponerede og flot moderniserede villa er beliggende centralt i attraktive Torsted i den sydlige bydel. I kvarteret er store grønne arealer udlagt til fælles brug og omfattende stisystemer bringer dig sikkert frem til områdets mange faciliteter. Familier møder hinanden her i et aktivt fritidsliv og igennem et bredt, mangfoldigt foreningsliv. Her er populær skole, flere daginstitutioner, stort idrætsanlæg og selvfølgelig et bredt udvalg af dagligvarebutikker. Et stort plus for mange pendlere i området er de få minutter til E45 og de gode busforbindelser til indre by og banegården. EJENDOMMEN: Det gennemmurede og yderst velholdte kvalitetsbyggeri er beliggende på en knap 800 m² solrig parcel i bunden af et lille lukket, børnevenligt vænge. Her er masser af lys og luft omkring. Bag huset åbner sig en herlig velplejet, ugeneret have med flere hyggelige kroge, fine belægninger og mod syd et dejligt lukket terrassemiljø. I husets grundplan indgår muret, integreret og opvarmet garage / værksted med direkte adgang til boligen. Du aner straks den høje kvalitet, de murede bagvægge, finesser og gode materialevalg. Boligen blev i 2021 opdateret med et eksklusivt Designa køkken og et lækkert, nyt badeværelse. INDRETNING: Boligen er holdt i et indbydende og smagfuldt interiør klar til indflytning. Husets center er det store lyse køkken/alrum, der nemt huser en pladskrævende familie. Her er et velindrettet køkken med alt i gode hårde hvidevarer og dobbelfløjet fransk dør til boligens stemningsfulde, nedsænkede stue med store panoramavinduer orienteret mod haven. Forældrene har deres eget store soveværelse med adgang til deres eget lille wellness center / badeværelse med kar. I separat afsnit ligger ikke mindre end 4 regulære børneværelser med eget badeværelse. Det ene af værelser er godt 16 m² stort og egnet til f.eks. multirum, klinik eller hjemmekontor….