Beskrivelse
Unik charme i moderne bolig – midt i byen!
Med respekt for husets oprindelse har nuværende ejer foretaget store moderniseringer og med nyere stråtag, er denne ejendom den perfekte for dig , der vil have moderne charme og historisk ejendom udover det sædvanlige – Velkommen på Thorsgade 20. Drømmer I også om at bo i en helt igennem fantastisk bolig, hvor uderummene inviterer til at gå på opdagelse, hvor istandsættelsen er lavet med omhu og hvor der er plads til liv der leves? Ja – så bør I bestille en fremvisning for at få den fulde oplevelse af hvad denne imponerende bolig tilbyder. Stilen, grunden og beliggenheden går op i en højere enhed, og huset er istandsat med sans for lækre detaljer. Boligen er i stueplan indrettet med stor hall/entré, der byder jer flot indendørs, stort multirum med en imponerende lofthøjde og masser af lys, her kan I benytte rummet, som krea-sted, yogafordybelse eller en skøn stue. Yderligere er skøn stue med en masseovn, opbygget af ejer, som en skulptur i rummet, der virkelig giver karakter hertil. Køkkenet er holdt i en skøn bondestil og passer perfekt til huset. Dertil er 3 værelser, 3 badeværelser, altså den perfekte forældre-/børneafdeling samt praktisk bryggers. På 1. salen fuldendes multirummet, med en svalegang og et unik blik over de fritlagte hanebånd og en ældre pejs fra gods ved Grenaa. Stort soveværelse og et delvist udnyttet ekstra spillerum, værelse mv. Kort sagt; mulighederne er fortsat mange. Tilhørende er god garage og værksted. Grunden er på hele 3.231 m². Haven er virkelig for naturelskere og er indrettet med mange forskellige rum, opholdssteder og kæmpe terrasse. Haven byder på både frugttræer og -buske, køkkenhave, drivhus og shelter med plads til leg, terrasser, lukket gårdhave og plads til både mennesker og dyreliv. Haven er sydvendt med stor træterrasse og grænser op mod stort grønne areal, der giver udsyn og følelsen af åbne vider. Thorsager er beliggende kun 25 min. fra Århus, og vi har budt mange børnefamilier velkommen de seneste år på grund af nærheden til Århus, Letbanestationen, den flotte natur i gå- og cykelafstand, den populære Thorsager skole og Børnehus, byens brugs og bussen som kører til Aarhus og Rønde. Byen byder på rig mulighed for at være en del af et lokalt landsbyfællesskab med bl.a. fællesspisning i forsamlingshuset og herrefodbold på banerne. Der er endvidere cykelsti til Rønde, 7 min i bil til skøn børnevenlig strand og ikke langt til det naturskønne Mols….