Beskrivelse
Moderne etplansvilla til børnefamilien i Rødvig
Med en separat afdeling til forældre og børn har denne etplansvilla en ideel planløsning til familielivet. Dertil kommer indbydende opholdsrum til samvær på tværs af hverdagens aktiviteter. Ude venter solrige terrasser, en dobbelt carport med et isoleret skur samt et anneks. Alt sammen tæt ved vandet i Rødvig. I hverdagen finder I skole, daginstitution og indkøb inden for en radius af én kilometer, hvorfor I kan gå til det hele. Der er ikke meget længere til Rødvig Station med regionaltog, og så er I også nær havnen med lækre spisesteder og stranden til de varme dage. I bil tager det omkring en halv time til Køge. Der er installeret en luft-til-vand-varmepumpe i huset, der kræver et minimum af vedligeholdelse. Det indbydende køkken-alrum danner ramme om alt fra madlavning i det nydelige køkken til lange snakke om middagsbordet i alrummet med udgang til en sydvestvendt terrasse. Alrummet tilstøder den store stue, der indbyder til afslapning i sofaen, mens terrassedøren forbinder ude og inde. Stuen har åben forbindelse til et værelse med et depot i den ene ende, mens de to værelser ved entréen egner sig perfekt til børnene. Bryggerset og ét af badeværelserne ligger i samme sektion, mens forældrene får deres egen afdeling bestående af et soveværelse og endnu et badeværelse. Endelig er huset indrettet med et femte og sidste værelse. Om sommeren tilbringer I størstedelen af tiden på de store terrasser i haven, hvor det også er muligt at opstille en trampolin eller andre legeredskaber til børnene. Annekset i haven har både strøm og varme, og så er carporten beklædt med Cembrit-facadeplader. Ønsker I flere oplysninger? Så er I altid velkommen til at kontakte os for at booke en fremvisning….