Beskrivelse
SKØN OG CHARMERENDE HERSKABSLEJLIGHED I HJERTET AF INDRE FREDERIKSBERGMed sin oprindelse i 1850erne ligger Thorvaldsensvej centralt på indre Frederiksberg. Fra Thorvaldsensvej er der hurtig adgang til dagligvareindkøb- og restauranter på H.C. Ørsteds Vej, Metroen ved Forum, Søerne samt de skønne grønne arealer ved Landbohøjskolen, der siden anlæggelsen i 1933 har været et grønt tilflugtssted på indre Frederiksberg. På trods af den centrale beliggenhed er der en udsøgt ro i lejligheden.Ejendommen, der er opført i 1903, fremstår velholdt i klassisk Frederiksberg-stil – med flotte dekorative indgangspartier og opgange. Ejendommen råder over en hyggelig baghave med plads til børn og leg, og som beboer er der bl.a. brugsret til cykelopbevaring samt brugsret til depotrum på loftet. Ejerforeningen har en sund økonomi til trods for flere større færdiggjorte renoveringsopgaver, herunder tag, altaner og bagtrappe.Lejligheden er en sjældent udbudt perle, der allerede fra første øjekast imponerer med dets skønne køkken/alrum med udgang til sydvendt altan. Fra alrummet er videre adgang til stor dagligstue, med skønt lysindfald og velfungerende antik kamin, samt rummeligt soveværelse, overdådigt badeværelse med vaskesøjle og luksuriøs bruseafdeling. Der er for nyligt opsat endnu en sydvendt altan i gavlen med udgang fra lejlighedens kontor/gæsteværelse.Overalt fornemmer man en ensartet udtryk, der går igen som en rød tråd igennem hele lejligheden, med respekt for dens originale herskabelige detaljer….