Beskrivelse
Et plansvilla i attraktivt kvarter i Starup
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/2 – klik på billede –
I den livlige by Starup blot 5 km fra det centrale Haderslev på en blind villavej finder du denne skønne etplans villa på 130 m². Denne villa er helt perfekt til dig som har brug for mere plads og eller skal til at starte et nyt kapitel.
Når du bliver budt velkommen i villaen, træder du først ind i entreen hvorfra du kan tilgå villaens lyse og rummelige badeværelse, som er udstyret med et badekar og brusebad. For enden af entreen finder du den store hyggelige stue der fungerer som husets hjerte, et sted hvor familien kan bruge mange gode stunder. I den ene ende af stuen finder du et flot lyst værelse med skabsplads, værelset har ydermere egen dør til husets badeværelse. Den anden ende af stuen rummer plads til en spisestue som er i forlængelse af køkkenet samt villaens bryggers. I samme ende finder du 2 rummelige værelser, oplagt til at der kan skabes en børneafdeling.
Helt specielt for denne Villa er den store flisebelagte terrasse som indbyder til leg og mange hyggelige timer. Terrassen vender mod sydvest hvilket betyder at du langt det meste af dagen kan nyde solen. Udover terrassen finder du en velholdt carport, 2 skure samt et værksted hvor hobbyhåndværkeren kan hygge sig.
I Starup er der et fantastisk lokalsamfund med mange årlige arrangementer. Indkøbsmulighed, børnehave til de mindste og en god skole fra 0.-6. klasse. Endvidere er her naturskønt område omkring Starup Hede og Haderslev Fjord. Fra byen er der en god cykelsti indtil Haderslev….