Beskrivelse
HISTORIE FORAN VINDUET
Slangerup hører til blandt Danmarks ældste byer – faktisk er byen nævnt i Saxos krønike, og disse markante vingesus kan I nu få del i. I rykker ind i en villa fra år 1897, der løbende er istandsat og imødekommer ønsket om moderne komfort, mens respekten for det originale er bevaret. Førstesalen byder på fire værelser, stueplanet har store opholdsmiljøer, et kontor og et badeværelse, og hertil kommer kælderens anvendelige, disponible rum. De indre rammer suppleres af en sjælfuld have.De historieinteresserede bor ideelt, for i denne gamle bydel af Slangerup går der vægtere i uniform og synger fortidens sange. I kan se dem komme gående fra det smukke, gamle rådhus og forbi jeres ejendom, og I kan da også vælge at slentre med og høre om Erik Ejegod og andet særligt om Slangerup. Byen afholder i øvrigt også Snakecity Jazzfestival, som folk fra udlandet kommer til, og der værnes om kvaliteten – den lokale vinhandler producerer eksempelvis nummererede gin og rom hvert år. Foruden alt det sjove er adressen aktuel i hverdagen med under 500 meter til indkøb og dagtilbud, mens skole og idrætshal findes inden for en radius af én kilometer.Stueplanet er renoveret i 2019 og emmer af en indbydende atmosfære, hvor jeres indretning vil trives. Se bare køkkenets lækre udtryk og gode plads, der kalder på flere kokke, som kan hygge sig med fælles madlavning. Køkkenet tilstøder stuen med terrassedør, og videre har I en stue mere, så festlige lejligheder med cocktails og liv i hjemmet bliver en sand fornøjelse. Bemærk Marokk-betonfliserne i køkkenet og Timberland-gulvet i stuen.Etagen fuldendes af et rummeligt badeværelse med bruseniche og et kontor. På første sal har I soveafdelingens fire gode værelser, hvor forældrene hurtigt indtager dét med walk-in-closet. Herover er der tilmed en hems, mens de øvrige rum står smukt med loft til kip og fritlagte bjælker. Takket være renoveringen i 2021 er førstesalen også aldeles nydelig. Slut boligdrømmene af i kælderen.I 2020 er det charmerende stengærde etableret i forhaven, og samme år kom den fremragende træterrasse til bag huset. Varieret, opvokset beplantning vidner om en svunden tid, og stemningen matcher bestemt husets….