Beskrivelse
Skønt sommerhus tæt på vestkystenTæt på Vesterhavet i Tversted kan I holde ferie og forlængede weekender i dette sommerhus, der både emmer af hygge og har en ideel indretning med plads til hele familien. Træterrassen er anlagt hele vejen rundt om huset, og på grunden har I flere kroge med sol samt en carport med et isoleret redskabsrum på 33 m2. Jeres kommende oase er placeret i Tversted, der er kendt for nogle af vestkystens bedste sandstrande, som I kan nyde på de varmeste dage. Her er ligeledes et stort miljø med musik og kunstnere, så byen kaldes også for “Lille-Skagen” af samme årsag. Mangler I proviant til opholdet, er der ikke langt til indkøbsmulighederne. Endelig indbyder de mange gode stisystemer i området til gåture i det fri.Hjemme på matriklen, der er en delvis naturgrund, kan børnene lege vandkamp på græsset og udfordre hinanden i kroket. Afslapningen finder sted på træterrassen, der flugter hele vejen rundt om huset, hvorfor I altid kan nyde solstrejfene om sommeren. Her er også et anneks på 12 m2. Sommerhusets 92 m2 er totalrenoveret i 2010, mens der senest i 2020 er installeret en luft-til-luft-varmepumpe fra Panasonic. Tvis-køkkenet med Siemens-hvidevarer præsenterer sig nydeligt i det rummelige opholdsmiljø med kipført loft og et dejligt lysindfald fra glaspartier og ovenlysvinduet. Bemærk desuden Varde-brændeovnen, som skaber ekstra stemning på køligere aftener, mens terrassedørene forbinder ude og inde. I ét af de tre værelser er der også loft til kip, mens badeværelset forkæler med gulvvarme. Endelig kan det nævnes, at der er indlagt Wifi. Lyder det som noget for jer? Ring allerede i dag for at booke en fremvisning….