Beskrivelse
Nyere villa i attraktivt område
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede – På Tinbergens Alle har I muligheden for at bosætte jer i et trygt og roligt boligområde, som er trukket tilbage fra støj og trafik, men samtidig har let og bekvem adgang til det nødvendige i hverdagen.Her kan nævnes indkøb, børnehave, Aalborg Universitet og offentlig transport; alt sammen i gåafstand. I bil kan I nå det nye supersygehus og motorvejen på få minutter; endvidere er der kun 15 minutters kørsel til centrum af Aalborg. Hvis I er til gå- og eller løbeture, vil I ligeledes se stor glæde i de fine stisystemer i naturskønne omgivelser, som starter lige ude foran huset.Huset byder jer velkommen i en lys entre med god plads og et flot lysindfald, hvilket går igen i hele huset. Her er flere ovenlysvinduer, store vinduespartier og pæne lyse gulve, som overordnet giver et rummeligt og lyst hus. Fra entreen er der en børneafdeling med 3 gode bærneværelser og eget badeværelse. I den anden ende af huset finder I en skøn forældreafdeling med walk in, badeværelse med kar og flot soveværelse. Herimellem er husets hjerterum, som er et flot og åbent køkkenalrum i forbindelse med spisestuen, der ligger i forbindelse med opholdsstuen. Stuerne er diskret adskilt af en biopejs, som giver en naturlig opdeling. Fra spisestuen er der adgang til flisebelagt terrasse og en lille have, som er nem at holde.Endvidere er der gulvvarme i hele huset, centralstøvsuger samt genvex-anlæg, som sikrer jer et optimalt indeklima. Herudover er der carport med tilhørende praktisk og rummeligt redskabsrum. Dermed har I nu muligheden for at erhverve jer et skønt, indflytningsklart hus, på en attraktiv beliggenhed, hvor der er er tænkt over alle detaljerne.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …