Beskrivelse
Flot landejendom til hestehold i Randers NV
Er du hesteinteresseret og drømmer om at bo i idylliske og landlige omgivelser, og samtidig være tæt på byen og E45, er denne fantastiske ejendom noget for dig. Her er fremragende faciliteter til hestehold; en staldbygning opført i 2016 med fire hestebokse, vinter- og sommerfolde samt 20 x 60 meter ridebane med lys og opført efter internationale standarder. Ejendommen ligger i Råsted, omtrent otte kilometer fra Randers, og er placeret på en fantastisk grund med megen natur og flot udsigt ud over markerne. Foruden et væld af hestefaciliteter venter et stuehus på 220 kvadratmeter, der er renoveret fra top til tå. Dertil kommer en udbygning med kontorfaciliteter, toilet, tekøkken og værksted. Stuehuset byder på et køkken-alrum, to store, sammenhængende stuer, to badeværelser, et vaskerum, fem værelser og et loftrum. I bosætter jer i en hyggelig landsby med kirke, tankstation og forsamlingshus, og herfra er der ti minutters kørsel til Randers Centrum. Der er gode busforbindelser og få kilometer til E45, så I når hurtigt Hobro, Aalborg og Aarhus….